Hestens Håb
Hestens håb er et privatejet projekt som siden 2007 har hjulpet heste fra hele Danmark, som har været vanrøgtede, udsat for mishandling, opgivet eller ikke længere er ønsket. Hestens Håb er stiftet, ejes og ledes af hestemassør og dyrepasser Anja Kjeldbjerg, og har til formål at hjælpe nødlidende heste tilbage til et værdigt hesteliv.
Hestens værn samarbejder med Hestens Håb, og i dyreværnssager hvor hestene vurderes til at have en god fremtid efter den rette hjælp og pleje, sendes disse til Hestens Håb, hvor de får den nødvendige behandling til at kunne videreformidles.
Hestens Håb samarbejder med dyrlæger, beslagsmede, kiropraktorer med flere for at yde den bedste pleje for de indleverede heste, og deres individuelle behov med udgangspunkt i deres sundhedstilstand.
Ved ophold hos Hestens Håb lægges der individuelle foderplaner, behandling af relevante fagpersoner, samt tid, omsorg og genoptræning efter den enkeltes behov. Når hestene har generhvervet kræfter, humør og de er sunde og raske, bliver hestene videreformidlet til hestekyndige hjem med andre heste og de rigtige faciliteter. I den forbindelse stilles der visse krav til de kommende ejere og de fysiske rammer som hesten stilles i. Ved adoption udarbejdes en kontrakt, der sikrer opfyldelse af aftaler samt sikring mod videresalg af hesten.
Hestens Håb kan også være behjælpelige med at finde et godt og blivende hjem til den sunde og raske hest, via deres videreformidlingsprogram. Klik her for mere info om videreformidling.
Hestens Håb søger altid kompetente hestefolk, der søger en hesteven for livet og som har lyst til at fortsætte det nye bedre liv som er startet hos Hestens Håb. For yderligere info klik her
Kort om Hestens Værn
Hestens Værns primære opgaver er at sikre heste og ponyer bedst mulige forhold. Vi tager action på anmeldelser om vanrøgt og mishandling af heste, og vi oplyser om hestens korrekte pasning, pleje og brug.
Læs mere om Hestens Værn
Hold dig opdateret
Organisationen
Det med småt
Medlem / Donationer
Hestens Værn
Gl. Hovedgade 8
2970 Hørsholm
Tlf. 4586 8774
post@hestens-vaern.dk
CVR nr. 56787011
Telefonen er åben
man-fre 10.00 – 13.00
lukket weekend og helligdage
© Copyright Hestens Værn 2025 · Webdesign & Hosting PageOne
© Copyright Hestens Værn 2025
Webdesign & Hosting PageOne