Forebyg overvægt hos hest
Overvægt hos hest
Vi har desværre vænnet os til, at hesten skal have lidt ekstra på sidebenene, før vi opfatter den som normalvægtig. Vores oplevelse af, hvad der er normalt og rigtigt har rykket sig, og det er ikke til hestens bedste!
Vores brug af hesten i dag er oftest i sports-sammenhæng, hvilket gør hesten til en atlet. Dermed øger de ekstra kilo på sidebenene risikoen for, at den får skader og følgesygdomme.
Mange hesteejere er ikke opmærksomme nok på de problemer de påfører hesten, når de fodrer for godt. De skader og sygdomme hestene får som følge af deres fede liv giver ringere dyrevelfærd, nedsætter hestens brugsværdi og kan koste dyrt i dyrlægeregninger.
Få vores gratisfolder: Er min hest for tyk?
Er min hest for tyk?
Hvis du ikke kan se men let kan mærke hestens bagerste ribben under huden når du lader din hånd glide let hen over dem, så er din hest normalvægtig.
Hvis du ikke kan mærke hestens bagerste ribben uden at skulle presse med din hånd, så er din hest for tyk.
Sådan beregner du din hests eller ponys vægt
Det kan være praktisk at kende sin hest eller ponys vægt når man skal beregne fodermængde eller dosere medicin. Man kan også bruge vægten til at holde øje med om hesten nu taber sig eller om den tager på.
Da de færreste har en vægt der kan veje hesten, kan man istedet bruge et vægtmålebånd, som kan købes i vores webshop her Vægtmålebånd – Hest og Pony
Alternativt kan du anvende denne metode:
Hestens vægt i kg = ((gjordmål i cm)2 x hestens længde i cm) / 11880
Gjordmålet tager du lige bag mankestykket og hestens længde måles fra bovspids til sædebensknude, som vist på billedet.
Hvorfor bliver hesten for tyk?
Der er tre hovedårsager til at hesten bliver tyk
For kraftig fodring
For lidt motion
Genetisk disposition
Nogle hesteracer er genetisk disponeret for høj foderudnyttelse. Vi kender det især fra shetlænderen, som er meget nøjsom.
Men det er absolut ikke kun trivelige ponyer der er genetisk disponeret for høj foderudnyttelse. Også en stor del varmblodsheste har rigtig god foderudnyttelse og hvis ikke man er opmærksom på det, så risikerer man at få en overvægtig hest med de problemer det medfører.
Hesten skal på fold!
Daglig udlukning på fold sammen med andre heste er godt for din hest. Sørg for at din hest ikke går på græsfold mange timer hver dag, hvis den har en tendens til at blive for tyk. Overvej om en mundkurv kan hjælpe din hest med at spise langsommere.
Studier har vist at heste der går på jordfold og kun lukkes på græsfold få timer, bare spiser hurtigere den tid de er på græs og at de derfor alligevel kan nå at spise op i mod 80% af den daglige ration på få timers “græstid”.
Sådan slanker du din hest
Når din hest skal slanke sig skal du først og fremmest gøre noget ved dens kost og motion.
Daglig motion
Sørg for at hesten dagligt bliver motioneret i form af ridning, kørsel, longering eller lignende.Sørg for temposkift og intervaltræning. Motionen gør hesten fit, holder den rask og hjælper med at holde den slanke linie. Det er bedst hvis hesten opnår øget puls op og sveder -hver dag. Lange gåture er gode på restitutions og hviledage. Husk at starte langsomt op hvis du har en hest der er ude af form så du undgår træningsskader.
Husk at ændre intensiteten af motionen gradvist. Start langsomt op, så hesten kommer i form, uden at få skader. Vedligehold træningsmængden når du har fundet et passende niveau for din hest og dig.
Byt kraftfodret ud med godt grovfoder
De fleste rideheste og ponyer kan trives fint alene på godt grovfoder som hø/wrap med tilskud af vitaminer og mineraler. Du må aldrig sulte din hest!
Så meget grovfoder skal din hest/pony minimum have pr. dag.:
1,5 kg. hø pr 100 kg. hest/pony eller
2,0 kg. wraphø pr. 100 kg. hest/pony
Denne mængde kan suppleres med halm eller frøgræs. Fordelen ved denne type fodring er at hesten er beskæftiget med at spise i mange timer – også når den er på skrump.
Hvis din hest er for tyk har den øget risiko for:
Gigt → Degeneration af leddene pga. øget belastning, som medfører stivhed og halthed
Seneskader → Overbelastning af sener, som giver halthed
Rygproblemer → Ondt i ryg og lænd
Dårligt sadelleje → Svært at finde sadel, der ligger korrekt på hesten, og som ikke glider frem
Nedsat præstation → Dårligere kondition. Hesten får sværere ved at præstere ordentligt. Øget risiko for skader pga. overanstrengelse og træthedsskader
Forfangenhed (laminitis) → Meget smertefuld og ofte invaliderende sygdom med beskadigelse af vævet, der binder hovbenet fast til hornkapslen. Meget smerteligt for hesten at bevæge sig
Equint Metabolisk Syndrom (EMS) → Stofskiftelidelse (ligner diabetes type 2 hos mennesker). Hesten får sværere ved at regulere sit blodsukker. Typisk har hesten fedtaflejringer på hals og ved halerod. Der ses nedsat præstationsevne og øget risiko for laminitis
Kort om Hestens Værn
Hestens Værns primære opgaver er at sikre heste og ponyer bedst mulige forhold. Vi tager action på anmeldelser om vanrøgt og mishandling af heste, og vi oplyser om hestens korrekte pasning, pleje og brug.
Læs mere om Hestens Værn
Hold dig opdateret
Organisationen
Det med småt
Medlem / Donationer
Hestens Værn
Gl. Hovedgade 8
2970 Hørsholm
Tlf. 4586 8774
post@hestens-vaern.dk
CVR nr. 56787011
Telefonen er åben
man-fre 10.00 – 13.00
lukket weekend og helligdage
© Copyright Hestens Værn 2024 · Webdesign & Hosting PageOne
© Copyright Hestens Værn 2024
Webdesign & Hosting PageOne