Udegående heste
Regler om udegående heste
Selvom det for os mennesker er begyndt at føles koldt og vejret viser tænder i form af regn og blæst, er det ikke ensbetydende med, at hestene lider nød ved at gå ude.
Dertilhørende definitioner
Med udgangspunkt i Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets ”fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr” af 8. november 2012 samt uddybende udtalelse fra 2018, uddybes følgende:
Heste er fra naturens side bygget til at gå ude, og dermed også til at kunne klare det omskiftelige vejr vi oplever ved denne årstid, så længe de er tilvænnet til at gå ude, og har adgang til læ og tørt leje samt tilstrækkelige mængder velafbalanceret foder. Hesten skal desuden være i passende huld.
Lovkrav
Om udegående heste gælder følgende lovkrav i henhold til Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste §18 og §19:
§18: ”Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje
Stk. 2. I læskur eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i § 7, stk. 1
Stk. 3. Læskur eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding”.
§ 19: “ Islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer, jf. stk. 2, kan uanset bestemmelsen i § 18 holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer,
1) hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og
2) hvor der findes et tørt, strøet lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. Hestene skal endvidere have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld.”
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste
Supplerende gælder Dyrevelfærdslovens § 3 og §18
Dyrevelfærdslovens §3: “Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Dyreværnslovens §18: “Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på bindsel, tøjr og lignende indretninger.”
Vinterperioden:
Månederne december, januar og februar
Vinterlignende vejr:
Perioder med dagsfrost eller betydeligt vinterligt nedbør. Man må især, udover i vintermånederne, forvente vinterlignende vejr i november og marts.
Krav til arealet de pågældende heste opholder sig på:
Størrelsen af arealet, hvorpå de udegående heste opholder sig, skal i størrelsen være afpasset efter antallet af dyr, samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op.
Det skal ligeledes sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en passende afstand fra dyrets hvileområder, således at det sikres, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket.
Krav til drikkevand:
Ifølge bekendtgørelsen, skal alle heste der går ude i mere end 4 timer i døgnet, altid have adgang til frisk drikkevand. Dette medfører et krav om, at drikkevandet ikke er frosset i vinterperioden.
Huldtilstand og tilvænning:
Alle heste som går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i vinterlignende vejr, skal endvidere være tilvænnet til at gå ude, hvorved de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag, være ved godt huld, samt skal tilføres supplerende foder, således at det gode huld opretholdes.
Hvornår kan supplerende fodring undlades om vinteren?
Rådet finder, at tilførsel af supplerende foder lejlighedsvis (altså i korte perioder) kan undlades i de tilfælde, hvor det under de daglige tilsyn konstateres, at alle dyrene er ved godt huld og deres fysiologiske behov i øvrigt er tilgodeset ved, at der er let tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne, således at de ikke har behov for supplerende foder.
Der er altså IKKE krav om læskur eller andre foranstaltninger, for at hestene må gå ude døgnet rundt før december måned – hvis ikke der forekommer vinterligt vejr, og hestene ellers er i passende huld og har et tæt og kraftigt hårlag.
“Supplerende udtalelse vedr. udendørs hold af dyr samt fodring af disse”
Arealkrav til læskur eller bygning
I Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste §19 stk. 2, beskrives det, at størrelsen af læskuret eller bygningen skal opfylde de eksisterende krav som er gældende for opstaldning af heste. Gulvarealet i læskuret til udegående heste skal derfor opfylde arealkravet for gruppeopstaldning, som i hestelovens §7 defineres som følgende:
Op til 4 heste:
Minimums gulvareal = (2,0 x hestens stangmål)2
Over 4 heste:
Ovenstående arealkrav plus (1,7 x hestens stangmål)2 for hver yderligere hest
Opførelse og placering af læskur eller bygning
På baggrund af fællesudtalelser fra Dyreværnsrådet og det Veterinære Sundhedsråd, omhandlende gældende lovgivning, har fødevarestyrelsen opstillet følgende retningslinjer om opførelse og placering af læskur eller bygning til udegående heste:
Læskur eller bygning til udegående heste skal ifølge hesteloven være placeret på et sted med tilstrækkelig dræning. Det er ydermere Fødevarestyrelsens vurdering, at læskure eller bygninger til udegående heste, bør have en overdækning, for således at kunne sikre dyrene adgang til tørt leje. Læskure og bygninger skal endvidere placeres og opføres på en sådan måde, at alle dyr, samtidigt kan søge det tørre leje, også i tilfælde af slagregn og snestorm.
Særlige omstændigheder
for visse hesteracer
§19″ Islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer, jf. stk. 2, kan uanset bestemmelsen i § 18 holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer,
1) hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og
2) hvor der findes et tørt, strøet lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. Hestene skal endvidere have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld.”
Dertilhørende definitioner
Med udgangspunkt i Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets ”fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr” af 8. november 2012 samt uddybende udtalelser i 2018, uddybes ovenstående:
Naturlige forhold skal defineres som tilstedeværelsen af passende tæthed- og arter af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold, herunder hældninger, skråninger og niveauforskelle, samt jordbundsforhold på arealet, kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Derudover skal forholdene samtidigt sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje med veldrænet bund.
For at disse forhold kan være til stede, kræves det, at hestene har mulighed for at gå ”ind” i beplantningen. Dermed opfylder randbeplantning alene ikke kravene, da denne form for beplantning vurderes til kun at yde læ fra bestemte vindretninger, samtidigt med at der ikke ydes passende beskyttelse mod nedbør.
Tørt leje med veldrænet bund kan efter Veterinærrådets udtalelser systematisk etableres på steder der kan holdes tørt, og kan ud over bekendtgørelsens eksempel med et tykt lag grannåle, også etableres af- og vedligeholdes med passende strøelse af frisk halm eller tilsvarende strøelse.
Kravet om veldrænet bund samt beplantning som yder både læ og beskyttelse mod nedbør, kan ikke adskilles, da det er påkrævet, at det tørre leje skal være til rådighed, hvor der samtidigt er læ og beskyttelse mod nedbør. Udrevne totter af halm eller hø fra baller som er opstillet som tilbud af grovfoder, opfylder derfor ikke kravet om at dyrene skal have adgang til tørt leje og samtidig opholde sig i ly for vind og vejr.
Ydermere defineres det, at løvfældende træer, ikke alene kan opfylde kravene om naturligt læ. Derimod kan særlige naturlige forhold, med passende tæthed og bevoksning af nåletræer som gran, fyr, enebær og lignende, sammenholdt med øvrige landskabsforhold som hældninger og niveauforskelle, samt jordbundsforhold, vurderes som tilstrækkelige forhold.
Hestene skal have let adgang til de beskrevne krav til godkendte naturlige forhold.
Det skal bemærkes at fravigelse af krav om læskur, kun undtagelsesvis må fraviges, og at en fravigelse af kravet altid skal baseres på en konkret vurdering af de forhold hvorunder hestene holdes, samt opfyldelse af øvrige krav om fodring, vandtilførsel og tilvænning.
Det er efter det Veterinære Sundhedsråd- og Dyreværnsrådets opfattelse, at der kun ganske få steder i Danmark, findes steder hvor de naturlige forhold kan erstatte kravet om læskur eller bygning til udegående heste i vinterperioden eller ved vinterligt vejr.
i 2018 udtaler Det veterinære Sundhedsråd sig supplerende om udegående dyr i vinterperioden:
Supplerende udtalelse vedr. udendørs hold af dyr samt fodring af disse
Vurder hesten og dens omgivelser
Når reglerne nu er ridset op, henviser vi til brugen af den sunde fornuft, hvad angår ekstreme tilfælde som eksempelvis blankt-stående vand og mudder på foldene, som jo er resultatet af det meget regn vi ofte får. Der skal være områder på folden hvor der ikke står vand, således at hesten har mulighed for at opholde sig forholdsvis ”tørskoet”.
Man bør i hvert enkelt tilfælde se på den enkelte hests foderstand og pelssætning, når man skal vurdere hvornår hesten eventuelt skal have dækken på, eller sættes på stald.
Det er samtidig vigtigt at vurdere fodermængden til udegående heste, i efteråret og hen over vinteren. Græssets næringsstofværdier er i efteråret kraftigt faldende, samtidig med at hestenes energibehov øges i takt med at vejret skifter, for at kunne holde huld, opretholde kropstemperaturen samt sætte kraftigere pels. De udegående heste bør derfor tildeles supplerende foder – gerne i form af grovfoder.
Fordelen ved tildeling af grovfoder til udegående heste består i den naturlige varmedannelse, der sker ved fordøjelsen af grovfoderet i hestens stortarm. Derved kan man, ved at fodre hesten med passende mængder grovfoder, opfylde det øgede energibehov, samtidig med at man hjælper hesten til, på en naturlig måde, at holde varmen.
Nyttig informtion
Kort om Hestens Værn
Hestens Værns primære opgaver er at sikre heste og ponyer bedst mulige forhold. Vi tager action på anmeldelser om vanrøgt og mishandling af heste, og vi oplyser om hestens korrekte pasning, pleje og brug.
Læs mere om Hestens Værn
Hold dig opdateret
Organisationen
Det med småt
Medlem / Donationer
Hestens Værn
Gl. Hovedgade 8
2970 Hørsholm
Tlf. 4586 8774
post@hestens-vaern.dk
CVR nr. 56787011
Telefonen er åben
man-fre 10.00 – 13.00
lukket weekend og helligdage
© Copyright Hestens Værn 2025 · Webdesign & Hosting PageOne
© Copyright Hestens Værn 2025
Webdesign & Hosting PageOne