Æsler er ikke heste
Æslet er et ørken/bjergdyr i modsætning til hesten, som er tilpasset livet på græsstepperne.
Det betyder at der er væsentlige forskelle på æslet og hesten mht. statur, ernæringsbehov, adfærd mm. som det er vigtigt at være opmærksom på, hvis man vil holde æsler og ønsker at de trives.
Der findes mange forskellige æselracer som varierer meget mht. størrelse, pelslængde og farve.
Æsler er sociale dyr, som trives bedst med mindst et andet æsel.
Det vurderes, at der er lige så mange æsler som heste i verden – men de fleste æsler findes i 3. verdens lande hvor de bruges som arbejdsdyr og er helt nødvendige for familienernes overlevelse.
I Danmark bruges æsler som køre-, ride- og selskabsdyr.
Huld
Æsler er vanvittigt nøjsomme. Derfor er det mest udbredte problem, at de bliver fede – alt for fede. Overskydende fedt fordeler sig ofte på overlinien, ligesom på en EMS-hest. Dvs spæknakke, som hestefolk kan mistolke som muskel, og også som fedtdepoter på rumpen og nedad siderne.
Æsler kan også have lidt udstående stråmave, som er almindeligt og ikke så slemt.
Æsler sætter ikke muskler på helt samme måde som heste. Derfor kan et velfodret æsel fremstå som lidt “skravlet” eller kantet, især da de fleste danske æsler ikke laver dagens gerning. Æsler er muskelmæssigt “stayer” -typer. Forestil jer en marathon-løber kontra en sprinter.
Fodring
Æsler skal fodres væsentligt forskelligt fra heste, da æsler er meget nøjsomme.
Æsler skal have GROVfoder, idet de kan suge næring ud af ALT. Halm, bark, blade kan æsler, modsat hesten, godt få næring fra. Æsler bør overvejende fodres med halm med et tilskud af hø eller frøgræshalm. Tørt wrap kan bruges i begrænset omfang. Korn og andet krybbefoder har æslet ikke brug for – tværtimod så øger det bare risikoen for overvægt og alle de sygdomme der følger med det.
Græs er kun velegnet til æsler i mindre omfang. Dvs. døgnfold på græs er udelukket, i hvert fald i sommerperioden.
Overvægtige æsler er i højrisikogruppe for forfangenhed, som er særdeles smertefuld og invaliderende.
Hove og hovpleje
Æslet er som sagt et ørken-og bjergdyr og æslet har derfor hurtigtvoksende hove beregnet til at modstå slid fra ørkensand og hårde bjergstier. Hovene gror hurtigt, indeholder mange olier og de optager let fugt fra omgivelserne. Derfor skal æslehove beskæres ofte, ellers udvikler de sig til smertefulde snabelsko.
Æselhove har en lidt anderledes form end hestehove. Hovene er typisk smalle og højere end vi kender det fra hesten. Baghovene står stejlere end forhovene.
Tilstande som seedy toe, white line disease og sur stråle er udbredte hos æsler, som ikke beskæres ofte nok. Ligeledes er forfangenhed udbredt, da æslerne let bliver for fede. Æsler kan blive forfangne på alle 4 hove, hvilket kan gøre det svært at påvise halthed.
Foto:
Hud og pels
Æsler er ØRKENDYR og derfor i stand til at modstå såvel hård kulde som stærk varme. Men ikke regn, da pelsen mangler de olier, der isolerer mod vand. Våde æsler bliver hurtigt kolde. Derfor bør æsler altid have adgang til læskur, hvor de kan søge ly for nedbør.
Derimod er det ikke nødvendigt med dækken. Undtagelsen er gamle, syge eller tynde æsler.
Æsler slås med en del hudlidelser pga. vores fugtige klima: Lus, regneksem, muk, skab, ringorm. Hvis ikke man er meget erfaren, må man have dyrlægen til at afgøre, hvilken hudlidelse der tale om, da behandlingen er forskellig. En æselpels må ikke være hullet, fedtet eller tottet- så er der noget galt.
Adfærd
Æsler, der har det godt, er livlige, intelligente og legesyge dyr. Æsler har på mange måder en markant anderledes adfærd end heste. F.eks. flygter et æsel ikke nødvendigvis over hals og hoved i farlige situationer. Det stopper op og vurderer situationen, og når det føler sig trygt, fortsætter det. Denne adfærd har givet æslet et ufortjent ry for stædighed. Æslet er ikke stædigt, men har en meget stærk selvopholdelsesdrift, som bl.a. gør, at det er meget forsigtigt med hvor, det sætter sine ben – en ganske fornuftig forholdsregel for et bjergdyr. For eksempel kan en vandpyt udgøre en livstruende situation, set med æslets øjne, de kan ikke vurdere vandets dybde og æslet vil derfor forsøge at komme uden om. Men en ejer, som har vundet æslets tillid, kan lokke det til næsten hvad som helst. Kilde: Landsforeningen Dansk Æselavl
Læs mere om æsler:
Landsforeningen Dansk Æselavl
Nyttig informtion
Kort om Hestens Værn
Hestens Værns primære opgaver er at sikre heste og ponyer bedst mulige forhold. Vi tager action på anmeldelser om vanrøgt og mishandling af heste, og vi oplyser om hestens korrekte pasning, pleje og brug.
Læs mere om Hestens Værn
Hold dig opdateret
Organisationen
Det med småt
Medlem / Donationer
Hestens Værn
Gl. Hovedgade 8
2970 Hørsholm
Tlf. 4586 8774
post@hestens-vaern.dk
CVR nr. 56787011
Telefonen er åben
man-fre 10.00 – 13.00
lukket weekend og helligdage
© Copyright Hestens Værn 2025 · Webdesign & Hosting PageOne
© Copyright Hestens Værn 2025
Webdesign & Hosting PageOne