Hyppigt stillede spørgsmål

Værd at vide

Her kan du finde svar på hyppigt stillede spørgsmål.

Specifikke emner som Aflivning/Slagtning, Ammehjælp og Vinterfold, finder du i menuen til venstre.

Hyppige spørgsmål

Vi har desværre oplevet at blive blandet ind i sager som viser sig at være chikane. Da vores ressourcer er sparsomme, vil vi gerne undgå at bruge disse på sager som i virkeligheden bunder i uvenskab, nabostrid eller lignende. I stedet vil vi bruge vores tid og ressourcer på de sager, hvor der oprigtigt er brug for vores hjælp. Rent praktisk er der ofte brug for supplerende oplysninger fra anmelder for at vi kan behandle sagen optimalt, og derved er kontaktoplysninger nødvendige. Dog garanteres det, at hverken lægmanden der skal ud at se på hestene eller ejer af hestene får oplyst hvem anmelder er, og man er derved anonym for disse personer. Sidst men ikke mindst har vi mulighed for at kontakte dig når sagen er afsluttet, og derved give feedback på sagens udfald.

Når Hestens Værn modtager en anmeldelse, sendes der en lægmand ud på stedet for at tilse den eller de pågældende heste, som anmeldelsen drejer sig om. Lægmanden går i dialog med ejer, samt tilser hestene og de forhold som er blevet anmeldt. Alt efter hvad sagen drejer sig om, og hvor alvorlig hestens tilstand er, indgås der med ejer aftaler om det videre forløb. Det kan enten bestå i rådgivning fra lægmanden om korrekt pasning af hesten, med dertilhørende plan og aftale om et opfølgende besøg. Det kan ligeledes bestå af strakspåbud omkring beskæring af hove, eller at lægmanden ved besøg vurderer at der er brug for akut dyrlægehjælp. I enkelte sager, hvor der er tale om alvorligt syge heste sendes dyrlægen ud til stedet med det samme. Hestens Værn arbejder i alle tilfælde på at løse problemstillingen ved dialog og samarbejde, men i de helt alvorlige tilfælde kan sagen overdrages til fødevarestyrelsen eller politiet. Hos Hestens Værn lukkes sagen først når enten lægmanden har været på opfølgende besøg med tilfredsstillende udfald, eller når dyrlæge, smed eller anden instans har meldt tilbage at sagen er afsluttet. Det er først her at anmelder får besked om sagens udfald, da der først er på dette tidspunkt at sagen er afklaret.
Når Hestens Værn modtager en anmeldelse, sendes der en lægmand ud for at tilse de heste anmeldelsen drejer sig om. Ifølge dansk lovgivning, er det ikke tilladt at betræde privat ejendom, uden ejers tilladelse. Vi er derfor afhængige af, at få oprettet kontakt til ejer, og aftale et møde hvorved de anmeldte heste kan besigtiges. Ved besøg vurderes det videre forløb, som kan bestå af opfyldelse af straks-påbud eller aftaler indgået ved rådgivning. I de sager hvor det er nødvendigt skal dyrlæge tilkaldes for yderligere at tilse hestene, eller sagen videregives til fødevarestyrelsen eller politiet. Alt i alt kan selve sagsforløbet strække sig over længere tid, idet opfyldelse af aftaler omkring eksempelvis ændring af fodring for at opnå bedre huld, eller regelmæssig beskæring af hove tager tid med regelmæssige besøg af lægfolk, for at sikre det optimale og vedvarende resultat. Ligeledes kan sagen trække ud hvis den overdrages til myndighederne, som følger dansk lovgivning og sagsbehandling. Sagen bliver derfor behandlet umiddelbart efter anmeldelse, men tager i mange tilfælde tid.

Hvis du er hestekyndig og har lyst til at bruge noget af din fritid på at hjælpe heste i Danmark, kan du kontakte os for at melde dig som lægmand. Vi har også her på hjemmesiden, en formular du kan udfylde.

Ja, vi får sager vedrørende heste i høring. Vi er en aktiv partner i bl.a. hesteloven. Udover dette, kontakter vi forskellige politikere og laver Borgerforslag.

Hvilke love arbejder Hestens Værn ud fra i de anmeldte sager?

Hestens Værn arbejder på at hjælpe heste i nød. Definitionen på hvornår en hest er i nød, afhænger i denne sammenhæng af den danske lovgivning, herunder dyreværnsloven samt lov om hold af heste. Hvis ikke den pågældende sag overskrider disse, kan det ikke kategoriseres som en dyreværnssag, og vi har desværre ikke mulighed for at ændre på forholdene, hvis ikke ejer er indforstået. Hvor frustrerende dette end må være for alle parter, kan Hestens Værn ikke tage sager som ikke er brud på loven. I disse situationer rådes der til at man som observatør om muligt, på egen hånd råder ejer af den pågældende hest til at ændre på forholdene, og selvfølgelig tager kontakt til os hvis forholdene forværres.

Link til Bekendtgørelse om dyrevelfærdslovens mindste krav til hold af hest

Link til Dyrevelfærdsloven

Hvilke love arbejder Hestens Værn ud fra i de anmeldte sager?

Hestens Værn arbejder på at hjælpe heste i nød.
Definitionen på hvornår en hest er i nød, afhænger i denne sammenhæng af den danske lovgivning, herunder ‘dyrevelfærdsloven’ samt ‘bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste’.
Hvis ikke den pågældende sag overskrider disse, kan det ikke kategoriseres som en dyreværnssag, og vi har desværre ikke mulighed for at kræve at ejer ændrer på forholdene, hvis ikke ejer er indforstået og vil samarbejde.
Dette er frustrerende for alle parter. Derfor samarbejder vi sammen med de andre dyreværnsorganisationer om, at få forbedret lovgivningen på dyrevelfærdsområdet – for bedre dyrevelfærd!

Link til Bekendtgørelse om dyrevelfærdslovens mindste krav til hold af hest

Link til Dyrevelfærdsloven

Heste må IKKE stå i spiltov i henhold til Bekendtgørelse om dyreveldfærdsmæssige mindstekrav til hold af hest § 4. Heste må ikke opstaldes i spiltov. Stk. 2. Heste kan dog opbindes i op til 2 timer under tilsyn, hvis formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn. Stk. 3. Heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til 2 timer. Ved stævner, dyrskuer m.v. kan opbinding ske i længere tid.

Ifølge lov om hold af hest §23, skal enhver der holder hest, sørge for at denne tilses minimum en gang dagligt. Der er ikke krav til, at tilsynet udføres af ejer selv. Den ansvarlige for hesteholdet, skal ydermere sørge for, at hesten i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst, om fornødent isoleres og at pleje iværksættes, samt straks tilkalder dyrlæge hvis dette lidelsen påkræver dette.

Ydermere er der lovkrav om dyrlægetilsyn mindst 1 gang årligt for alle erhvervsmæssige hestehold. Ved erhvervsmæssigt hestehold forstås eksempelvis stutterier, hingstestationer, træningsstalde, dyreparker, hestehandlere, rideskoler, hestepensioner, hesteudlejning, hestevognskørsel mv. For det private hestehold er der ikke noget tilsvarende krav. I tvivlstilfælde vil det være en helhedsbetragtning, der er afgørende for, hvornår et hestehold er erhvervsmæssigt.

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hest § 15. For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold.

Stk. 2. Folden skal have et areal på mindst 800 m², hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det i 1. pkt. angivne arealkrav med 200 m² pr. hest. En fold af minimumsstørrelse, jf. 1. pkt., må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste på et døgn.

Stk. 3. Folden må ikke indhegnes med pigtråd.

§ 16. Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold.

Stk. 2. Når plage, der er fra 1 til 2 år gamle, er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller.

Stk. 3. Føl og plage skal, indtil de er 1 år gamle, på fold sammen med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen. Dette kan dog fraviges i kortere perioder med træning.

Stk. 4. Stk. 1-3 kan fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.

Ifølge Lov om hold af hest § 16, skal der for ethvert hestehold, være adgang til en godkendt fold. En godkendt fold har et areal på 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Benyttes folden af mere end 4 heste på samme tid, øges arealkravet med 200 m2 pr. hest. En fold af minimumsstørrelse må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste på et døgn.

I Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste står:

” § 3. Enhver hest skal holdes i et hestehold, der består af mindst to husdyr enten af hestearten eller af æselarten eller af to krydsninger af disse. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en hest holdes alene i højst 4 måneder, hvis den ene hest i et hestehold med to heste dør eller af anden årsag permanent forlader hesteholdet.”

Og du kan stadig fx sende din hoppe til hingst eller tage til stævner mv. mens den anden hest bliver hjemme – for der er åbnet for at heste midlertidig kan gå alene i 4 md. Dette er lavet for at sikre, at hvis den ene hest fx dør eller sælges, så har man 4 måneder til at finde en ny hest eller få en opstalder.

Der er ingen krav om, at en hest skal gå på fold sammen med en anden hest, men kun at der skal være mere end en hest i hesteholdet. De må stadig gerne gå på hver deres fold.

Føl og plage op til 2 år SKAL på fold med andre hest

”§ 16. Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Stk. 2. Når plage, der er fra 1 til 2 år gamle, er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller. Stk. 3. Føl og plage skal, indtil de er 1 år gamle, på fold sammen med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen.”

Hvis du ejer et føl, er der dermed lovkrav om at den SKAL på fold med andre heste mindst 2 timer om dagen 5 dage om ugen.

Det eneste krav til hegn ifølge lovgivningen er, at der ikke må anvendes pigtråd på foldarealerne. Derudover skal hegnet være af en sådan sammensætning, at hestene holdes forsvarligt inde, af sikkerhed for hesten selv, samt dens omgivelser. Det anbefales dog, at anvende materialer som er udviklet til formålet, at dette sættes forsvarligt op, således at det ikke er til skade for dyr eller mennesker, samt at det tilses jævnligt. Her skal særligt sættes fokus på skarpe og spidse genstande, at hegnet er af en sådan synlighed at hesten kan se det og derved nedsætter chancen for at hesten løber igennem, at hegnet har den fornødne fysiske styrke således at hestene ikke let kan vælte det, samt hvis der anvendes tråd, at denne strammes op således at risikoen for skader mindskes. Højden på hegnet bør afspejle hestens størrelse. Det anbefales at højden udgør hestens stangmål minus 10%. Hvis folden benyttes af flere heste i forskellige størrelser bør det afstemmes så det passer til den største.

Der findes flere forskellige planter, som er giftige for hesten, og som ved indtag kan medføre varige mén, fremkalde livstruende allergiske tilstande og i værste fald være dødelige. Graden af følgevirkninger afhænger af den enkelte plantes giftighed samt den indtagede mængde i forhold til hestens størrelse. At hesten ikke indtager føde som er giftigt for den er en skrøne – de kan sagtens spise de giftige planter!
Det er derfor meget vigtigt, at fjerne eller bekæmpe disse planter på områder hvor hesten græsser, eller på områder som bruges til at producere grovfoder til heste.
Forekomsten af de giftige planter afhænger en smule af området, og kan derfor variere alt efter om der er tale om græsfold, eller om du er på tur med hesten.


På mark og eng, samt ved våde områder som søer og vandløb skal du være særlig opmærksom på disse:

Agerpadderok
Alm. brandbæger, engbrandbæger samt vårbrandbæger
Vårkobjælde samt opret kobjælde
Kærpadderok
Meldrøjer
Pastinak
Røllike
Skærmvortemælk
Alsikekløver
Bidende ranunkel samt tiggerranunkel – kaldet smørblomst
Bittersød natskygge samt sort natskygge
Giftyde
Hulkravet kodriver
Hyperikum
Kæmpe bjørneklo
Mærke
Skarnyde
Vild gulerod

I skoven, ved levende hegn samt i haver (eller grønt ”affald” fra haver) skal du være særligt opmærksom på disse:

Bøgeblade samt bog
Egeblade samt agern
Ørnebregne
Guldregn
Gyvel
Hvid anemone
Krokus
Liljekonval
Løgplanter som påske, pinseliljer samt erantis
Storblomstret kodriver
Taks
Thuia
Rhododendron

Om udegående heste gælder følgende lovkrav i henhold til hestelovens §19:

”Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.

Stk. 2. I læskur eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i §8 stk. 1

Stk. 3. Læskur eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding”.

Bekendtgørelse af ”Lov om hold af hest”

For islændere, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer eller shetlandsponyer, af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. Se islændere

Supplerende gælder Dyreværnslovens §2 og 3:

Dyreværnslovens §2:

”Enhver der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”.

Dyreværnslovens §3 stk. 1:

”At rum og arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed, også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.”

Med udgangspunkt i Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådets ”fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr” af 8. november 2012, defineres vinterperioden som månederne december, januar og februar.

Kravet om læskur samt passende huld og hårlag, omfatter ud over månederne december, januar og februar, perioder med vinterlignende vejr. Vinterlignende vejr dækker over dagsfrost eller betydelig vinterligt nedbør. Man må især forvente vinterlignende vejr i november og marts måned.

Alle heste som går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden eller i vinterlignende vejr, skal være tilvænnet til at gå ude, hvorved de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag, være ved godt huld, samt skal tilføres supplerende foder, således at det gode huld opretholdes.

I henhold til bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæsaige mindstekrav til hold af hest § 19. Islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer, jf. stk. 2, kan uanset bestemmelsen i § 18 holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer,

1) hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og

2) hvor der findes et tørt, strøet lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. Hestene skal endvidere have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld.

Med udgangspunkt i Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådets ”fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr”, skal ”naturlige forhold” defineres som tilstedeværelsen af passende tæthed-og arter af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold, herunder hældninger, skråninger og niveauforskelle, samt jordbundsforhold på arealet, kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Derudover skal forholdene samtidigt sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje med veldrænet bund. For at disse forhold kan være til stede, kræves det, at hestene har mulighed for at gå ”ind” i beplantningen. Dermed opfylder randbeplantning alene ikke kravene, da denne form for beplantning vurderes til kun at yde læ fra bestemte vindretninger, samtidigt med, at der ikke ydes passende beskyttelse mod nedbør.

Tørt leje med veldrænet bund, kan efter Veterinærrådets udtalelser systematisk etableres på steder der kan holdes tørt, og kan ud over bekendtgørelsens eksempel med et tykt lag grannåle, også etableres af- og vedligeholdes med passende strøelse af frisk halm eller tilsvarende strøelse.

Kravet om veldrænet bund samt beplantning som yder både læ og beskyttelse mod nedbør kan ikke adskilles, da det er påkrævet, at det tørre leje skal være til rådighed, hvor der samtidigt er læ og beskyttelse mod nedbør. Udrevne totter af halm eller hø fra baller som er opstillet som tilbud af grovfoder, opfylder derfor ikke kravet om at dyrene skal have adgang til tørt leje og samtidigt opholde sig i ly for vind og vejr.

Heste er fra naturens side bygget til at være ude døgnet rundt og i al slags vejr. Så længe hesten fodres korrekt således at den er i passende huld, har dannet et passende hårlag til årstiden, samt har mulighed for at søge læ fra vind og vejr, kan hesten sagtens tåle at gå uden dækken, også når det regner eller er koldt. Forklaringen er, at hesten automatisk mindsker kroppens varmetab når den udsættes for pludselige og vedvarende temperaturfald. Dette sker rent praktisk ved at blodgennemstrømningen i huden nedsættes, hvilket resulterer i et fald i hudens temperatur, og derved en mindre varmeudveksling med omgivelserne. Hvis huden kommer under frysepunktet, genoprettes den normale blodgennemstrømning og huden varmes derved op. Hvis kuldepåvirkningen er langvarig, afløses disse mekanismer af øget foderindtag for at øge energiomsætningen og derved varmedannelse, samtidig med at pelsen og hudens fedtlag øges, for derved at opnå en isolerende virkning.

I tilfælde af at hesten er klippet, ikke er i acceptabelt huld, eller ikke har dannet passende hårlag kan brug af dækken være nødvendigt.

§ 18. Den ansvarlige for et hestehold skal sikre sig, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.

Stk. 2. I læskur eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i § 7.

Stk. 3. Læskur eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding.

 

Mål til læskur

1) For de første fire heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål)² pr. hest.

2) For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)² pr. hest.

På baggrund af fællesudtalelser fra Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd, omhandlende gældende lovgivning, har fødevarestyrelsen opstillet følgende retningslinjer om opførelse og placering af læskur eller bygning til udegående heste:

Læskur eller bygning skal ifølge hesteloven være placeret et sted med tilstrækkelig dræning. Det er ydermere Fødevarestyrelsens vurdering, at læskure eller bygninger til udegående heste, bør have en overdækning, for således at kunne sikre dyrene adgang til tørt leje. Læskure og bygninger skal endvidere placeres og opføres på en sådan måde, at alle dyr, samtidigt kan søge det tørre leje, også i tilfælde af slagregn og snestorm.

Størrelsen af arealet, hvorpå de udegående heste opholder sig, skal i størrelsen være afpasset antallet af dyr, samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op. Det skal ligeledes sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en passende afstand fra dyrets hvileområder, således at det sikres, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket.

Det er klart bedst for hesten, hvis folden ikke er mudret. Men vi bor i Danmark, og her er det desværre sådan, at jordbunden somme tider holder på vandet. Det betyder, at der er risiko for mudder på de fleste vinterfolde i våde perioder. For at undgå eller afhjælpe dette, kan det være nødvendigt at dræne folden, evt. lægge grus, sand eller andet.

Mudder er ikke skadeligt for hesten, hvis det ikke er for dybt! Og hesten har større gavn af at komme på fold end at stå inde i boksen – også selv om føret er lidt smattet. De fleste folde har mudder ved leddet, hvor trafikken er størst. Her kan det kraftigt anbefales, at man fjerner mudderlaget og i stedet anlægger fast underlag, f.eks. fliser, grus, eller lignende. Hovene får lidt modstand på det faste underlag, og hovmekanismen trænes. Det vil også glæde beslagsmeden!

Det er ikke ulovligt at have hesten på en mudret fold, medmindre mudderet er så dybt, at hesten ikke kan komme fri af det, f.eks. hvis det når op over dens forknæ og haseled.

Ifølge lov om hold af heste, skal hestens foderration indeholde tilstrækkeligt strukturfoder. Det er ikke yderligere præciseret, hvordan tilstrækkelige mængder strukturfoder skal defineres.

Vejledende minimumsmængder lyder i dag på, at den daglige mængde, målt i tørstof, skal udgøre 1% af hestens samlede kropsvægt. Dette vil svare til, alt efter tørstofprocenter i det anvendte strukturfoder, at en hest skal have 1,2 – 1,5 kg hø eller wrap pr. 100 kg hest, afhængig af tørstofprocenten. Dette er dog absolut minimum for at dække hestens fysiologiske behov, og er ikke det samme som den optimale mængde grovfoder. Vejledende optimale mængder lyder på ca. 2 kg hø eller wrap pr. 100 kg. hest, igen afhængigt af tørstofprocenten. Derudover kan der, om nødvendigt, suppleres med kraft- eller tilskudsfoder.

I sommerperioden, kan heste der lukkes på græsmarker af god kvalitet, få dækket en stor del af behovet for strukturfoder. Dette kræver, at der er passende mængder græs til rådighed for hesten, samt at græsningstiden er afstemt således at den har mulighed for at indtage tilstrækkelige mængder.

Strukturfoder omfatter ikke halm, som anvendes til strøelse, eller den halm som hesten har adgang til på fold. Dog kan grovfoderrationen bestående af hø- eller wrap suppleres med halm.

Ser man på hestens oprindelse, og naturlige instinktive adfærd, er den kontinuerlig planteæder, og er fra naturens side bygget til at indtage føde i 16-18 timer i døgnet. Herved indtager hesten små mængder foder ad gangen, fordelt over det meste af døgnet, bestående af store mængder plantefibre, vand og protein. Grundet det kontinuerlige fødeindtag har hesten ligeledes en kontinuerlig syreproduktion i mavesækken, som led i fordøjelsen af indtaget føde. Denne syreproduktion kan ved manglende fødeindtag, være medvirkende til dannelse af mavesår, grundet mavesyrens ætsende påvirkning af mavesækken. Indtag af grovfoderet har på flere måder en forebyggende effekt på dannelsen af mavesår. Hestens spyt indeholder et basisk stof kaldet bikarbonat, som er medvirkende til at neutralisere den sure mavesaft. Da hesten modsat os mennesker, kun producerer spyt når den tygger sit foder, er tyggetid særlig vigtigt for at undgå dannelse af mavesår. Her gælder det at jo grovere foder, jo længere tyggetid. Ydermere danner grovfoderet et såkaldt flydelag nede i mavesækken, som ligeledes beskytter den øvre del af mavesækken mod syreskader.

Ser man på størrelsesforholdet af det samlede fordøjelsessystem, udgør mavesækken 10%, tyndtarmen 30% og tyktarmen hele 60%. I tyndtarmen de letfordøjelige kulhydrater som stivelse og sukker, samt protein og fedt, og i tyktarmen fordøjes de svært-nedbrydelige kulhydrater som plantefibre. Ser man på størrelsesforholdet mellem de enkelte afsnit, er det tydeligt, at størstedelen af hestens fødeindtag bør bestå af fiber. Tyktarmen fungerer som et stort gæringskammer, hvori mikroorganismer omsætter de fiberholdige foderfragmenter. Disse mikroorganismer skal have noget at leve af for at opretholde en sund fordøjelse. Hvis ikke de ”fodres” korrekt, går fordøjelsen i stå og hestens sundhed påvirkes negativt.

Alt i alt er grovfoderet altså særligt vigtigt i forbindelse med opretholdelsen af hestens sundhed og velfærd, og bør være grundlaget i alle hestes foderration, samt udfodres flere gange dagligt, eller i mængder der giver hesten mere eller mindre konstant adgang til strukturfoder.

Om vinteren er grovfoderet tilmed medvirkende til at hesten kan holde varmen. Idet at hesten ved fordøjelse af grovfoder kan udnytte den af kroppen producerede energi til termisk energi –altså varme, vil ekstra grovfoder i vinteren opretholde hestens naturlige evne til at holde varmen.

Når man vurderer grovfoderets kvalitet er der overordnet to parametre som bør vurderes – hygiejne og nærringsstofindhold.

Hygiejne:
Når man snakker foderhygiejne i grovfoder, vurderes ballens kvalitet i forhold til forureninger –så som jord og sand, døde dyr, plasticstykker eller andet som kan være skadeligt for hesten, samt om ballen støver eller om der er synlige mugpletter i ballen hvilket gør grovfoderet ubrugeligt.

Førstnævnte forureninger –jord og sand, bør minimeres, idet det indeholder bakterien Clostridium Perfringens, som er en jordbakterie, der kan give heste diarre og eventuelt tarmbetændelse.
De døde dyr skal man være særligt opmærksom på i wrapballer, da dyrene kan indeholde jordbakterien Clostridium Botulinum, som ved fugtige og iltfrie forhold, som er tilfældet i en balle ensilage, danner giftstoffer som ved indtag kan give hesten botulisme- bedre kendt som pølseforgiftning. Findes der et dødt dyr, eller dele af et i ballen, må den under ingen omstændigheder udfodres, og hele ballen bør kasseres.

Når der er tale om mug i ballerne, er det vigtigt at vide, at en del af mugarterne under visse omstændigheder kan danne giftstoffer, de såkaldte mykotoksiner, andre danner sporer, og visse danner begge dele. Giftstofferne kan være skadelige for hesten, og det anbefales derfor at fjerne det mugne område –og lidt mere, inden der fodres med det resterende af ballen. Hvis der konstateres mug indeni og udenpå ballen bør den kasseres, for at sikre at hesten ikke indtager sporer eller giftstoffer som er skadelige. Mug i wrapballer kan skyldes skader i indpakningen grundet håndtering -eller dyr. Det er derfor vigtigt at håndtere ballerne skånsomt, opbevare dem på et plant underlag samt beskytte dem bedst muligt mod fugle og andre dyr.
Almindelige hø, eller halmballer bør opbevares tørt, da høj fugtighed og høje temperaturer kan øge bakterievæksten og derved nedsætte holdbarheden på ballerne.

En vigtig regel er at en dårlig balle ikke behøver at lugte for at være ubrugelig. Det er derfor et godt råd, at løsne ballen og kigge den igennem for forureninger, inden der fodres fra den.

Nærringsstofindhold:
Der findes flere forskellige slags grovfoder –de mest almindelige er hø og wrap. Fælles for disse, er at de består af græs som er slået, tørret og presset til baller. Derved har grovfoderet et højt indhold af plantefibre, som gavner hestens fordøjelse. Nærringsstofindholdet i den færdige balle, vil derfor være afhængig af nærringsindholdet i græsset ved høsttidspunkt. Dette gælder i særdeleshed sukker- og proteinindhold som er nogle af de næringsstoffer der er vigtigst at vurdere når det gælder fodring af heste. Sukkerindholdet i græsset afhænger af mange faktorer så som høsttidspunkt og vejret før og omkring høst. Proteinindholdet i græsset afhænger ligeledes af høsttidspunkt samt nærringsstoftilførsel til jorden i form af kvælstof.
Generelt ønsker vi et grovfoder med højt fiber –og proteinindhold samt lavt sukkerindhold.
Det er vigtigt at afstemme hestens behov, med grovfoderets nærringsstofindhold, for derved at kunne sammensætte en optimal foderration til hesten. Derved anbefales det at få lavet analyse på sit grovfoder, da det bør udgøre størstedelen af hestens samlede fodermængde, og det derved er vigtigt at kende til indholdet af næringsstoffer for derved at kunne supplere eventuelle mangler igennem tilskuds –og kraftfoderet.

Ifølge lov om hold af heste, skal hesten have fri adgang til frisk drikkevand.
Dette gælder dog ikke ved kortere ophold på fold i op til 4 timer.

Det skal her bemærkes, at adgang til vand fra sø, spande, kar og vandkopper alle opfylder lovkravet.

Der er ligeledes ingen regler om vandets klarhed, og det er derfor ikke ulovligt at hestens vandforsyning består af søvand, eller vand med moderat algevækst.

Det anbefales dog klart, at hesten har adgang til klart vand, der gerne udskiftes en gang i døgnet hvis der ikke er tale om vandkopper.
Hesten drikker typisk dagligt mængder der svarer til 5-10% af dens kropsvægt, hvilket svarer til at en hest på 500 kg kan drikke omkring 50 liter vand dagligt. Hertil kommer et øget behov hvis hesten lakterer eller sveder. Det er derfor uhyre vigtigt at afstemme mængden af tilgængeligt drikkevand med antallet af heste samt størrelsen af disse.

Mishandling af en hest kan forklares bredt som fysisk og psykisk overlast. Fysisk overlast er at påføre hesten unødig smerte og lidelse.

Eksempler på fysisk overlast kan være:

  • Voldsomme ryk i tøjlen
  • Voldsomme spark med sporerne
  • Barring
  • Hyperfleksion – overdreven bøjning af hestens hals
  • Stød med el-støder eller lignende
  • Brug af andre smertevoldende ”hjælpemidler

Eksempler på psykisk overlast kan være:

  • Hesten trues med pisk eller lignende for at skræmme den
  • Hesten fratages mulighed for at drikke og æde over en længere periode

Du bør ALTID gribe ind, hvis du overværer mishandling af en hest – vent ikke til mishandlingen er ”gået over”.

Du bør gøre følgende, hvis du oplever mishandling af heste:

  • Stands mishandlingen
  • Kontakt stedets ejer/bestyrelse for at oplyse om og få forholdende rettet
  • Kan du ikke standse mishandlingen, eller er mishandlingen af grov karakter, skal du straks melde personen til politiet
  • Anmeld også sagen til Hestens Værn

Ved anmeldelse bør du oplyse følgende:

  • Hvilken form for mishandling er der begået
  • Personens navn
  • Tidspunkt og sted for mishandlingen
  • Eventuelt vidner til mishandlingen
  • Vedlæg dokumentation i form af foto eller video hvis dette haves

Ved sager som omhandler mishandling, er det vigtigt, udover at stoppe handlingen, at kunne dokumentere hvad der er foregået, for efterfølgende at kunne drage personen til ansvar i henhold til dyreværnslovens §1 som lyder ”Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”. Det er derfor det mest optimale for sagens videre forløb, at kunne video og/eller foto dokumentere hvad der er sket, hvilke eventuelle fysiske tegn mishandlingen har medført, samt have vidner til hændelsen. 

Det hænder, at personer af forskellige årsager efterlader en eller flere heste hos opstaldningsværten, og hvor det herefter ikke er muligt at opnå kontakt til ejer. I sådanne situationer kan det blive en økonomisk tung sag for opstaldningsværten, idet man ifølge lovgivningen har pligt til at passe og pleje hesten, i forhold til dens behov, -behovet for smed og eventuelt dyrlæge inkluderet.
De udgifter som udlejer har haft til pasning af hesten, vil være omfattet af samme regelsæt som er gældende for manglende betaling for opstaldning. Det er her vigtigt, at alle udgifterne oplyses i de opgørelser, som vedlægges i det anbefalede brev til hesteejeren.

Mange oplever i forskellig grad, at være utilfreds med opstaldningsstedet. Det kan selvfølgelig være en ubehagelig situation, både for opstalde og for udlejer. Her er det vigtigt, at have indgået en detaljeret kontrakt ved lejemålets start, for herved at have opnået enighed omkring de i denne anførte områder. Jo flere detaljer der er anført i kontrakten, jo mere sikker er man på at komme uenighederne på forkant. Hvis dette alligevel sker, rådes der til at indgå dialog, for derved at løse problemet.

Hvis dette ikke lader sig gøre, og at der i kontrakten ikke er angivet noget om den pågældende problemstilling, må man overveje om man skal opsige boksen, og flytte sin hest til et andet sted.

Hvis der på opstaldningsstedet, på trods af en kontrakt, tydeligt brydes heri indgåede aftaler er sagen en anden, og man har som opstalder ret til at få de i kontrakten beskrevne områder opfyldt.

Det skal ligeledes bemærkes, at opstaldningsværten til alle tider har pligt til at passe og pleje de opstaldede heste. Herunder eksempelvis at tilkalde dyrlæge ved akut opstået sygdom, samt at sikre god foderhygiejne, således at hestenes sundhed ikke sættes i fare.

Der kommer et tidspunkt i hestens liv, hvor ejeren må og skal træffe den svære beslutning om at tage afsked med sin hest. Årsagen hertil kan være mange. Det kan være hesten er blevet alvorligt skadet eller syg, at ejeren ikke er i stand til at beholde den, og den ikke egner sig til at skifte hjem, eller at hesten er blevet for gammel. I alle tilfælde er det vigtigt at træffe den rigtige beslutning på det rette tidspunkt. Somme tider er der ingen tvivl om at hesten skal have fred. Det kan for eksempel være at den har brækket benet, eller får alvorlig tarmslyng. I disse tilfælde tages beslutningen ofte af dyrlægen, som gør en ende på de akutte lidelser. Andre gange er det langt fra lige så åbenlyst hvornår beslutningen skal tages. Vi råder i disse situationer om at rådføre sig med sin dyrlæge, som kan hjælpe med et sundhedsfagligt perspektiv på hestens situation og fremtid, for derved at have et bedre udgangspunkt til at tage beslutningen.

Hvis du ønsker at din hest skal slagtes, kræver det, at den ikke på noget tidspunkt er blevet udelukket fra konsum. Hvis dette er tilfældet, kan du uden problemer sende din hest til slagtning.

Hvis ikke du ønsker at din hest skal slagtes, kan du underskrive medicinsiderne i hestens pas. Udelukkelsen fra konsum skal indberettes, således at det bliver registreret i en database og attesteret i passet. Man skal dog være klar over, at udelukkelsen fra konsum er en permanent beslutning, som ikke senere kan laves om. Dyrlægen kan ligeledes udmelde hesten fra konsum, hvis dette er påkrævet ved medicinsk behandling. I disse tilfælde skal du ligeledes indberette ændringen.

Heste uden pas kan ikke slagtes, og aflivning ved dyrlæge er derfor påkrævet. Dyrlægen kan godt aflive hesten, selvom den ikke har pas, ligesom DAKA også afhenter hesten på trods af manglende registrering.

Når man skal vurdere foderstanden på en hest, kan dette være en forholdsvis vanskelig opgave, især hvis vurderingen laves på afstand. Hvis hesten går med dækken, eller har udviklet en kraftig vinterpels, kan det visuelt være vanskeligt at bestemme hestens huld. Den bedste vurdering fås ved at se hesten på tæt hold, samt ved berøring af de områder der bruges som begrundelse for vurderingen.

Når man laver en huldvurdering, og vurdere denne i sammenhæng med om der er tale om en dyreværnssag, skal hestens alder samt andre omstændigheder der kan påvirke hestens huld medtages i vurderingen, da der kan være naturlige årsager til at hesten har tabt sig. Eksempelvis kan hopper med føl ofte tabe huld grundet laktation, de ældre heste der gennemgår den naturlige ældningsproces kan let tabe muskelmasse og være sværere at holde huld på, på lige fod med de helt unge heste der godt kan se magre ud, grundet manglende muskelsætning. De nævnte eksempler kan alle vise slanke heste, men uden at være i nærheden af at udgøre en sundhedsrisiko for hestene. Dette er acceptabelt, så længe hesten forbliver slank, og ikke afmagret, og er derfor ikke en dyreværnssag.

Det skal ligeledes tages med i overvejelserne ved foderstandsvurderinger, hvilket billede der sammenlignes med som den optimalt ønskede foderstand. I det moderne hestehold, er det blevet meget almindeligt, at hestene er til den runde side, og derved er lettere overvægtige. En hest i korrekt anbefalet huld beskrives som følgende:

Hesten er her skarp over ryggen, og hoftehjørnerne kan anes men stikker ikke frem. Kun det sidste ribben kan anes med øjet, og der er en tynd fedtlagsdannelse i nakke og over skuldrene. Ved haleroden er der kun begyndende fedtdannelse.

Der bør derfor gøres opmærksom på forskellen mellem en slank veltrænet hest, og en hest der er for tynd.

Se PDF for mere info om huldvurdering

Når hestens hove beskæres og der anlægges beslag, er dette et indgreb tæt på levende væv, og kan derfor have alvorlige konsekvenser. Forkert beskæring eller anlæggelse af beslag kan medføre smerter, både i hestens hove og ben.

Korrekt beskæring og anlæggelse af beslag kræver teoretiske og praktiske kvalifikationer. Titlen beslagsmed er ikke beskyttet, og kan derfor anvendes af personer som ikke er uddannede. I den forbindelse medvirkede Rådet for Hovpleje og Hestebeslag til oprettelsen af registreringsordningen for beslagsmedemestre -og svende, hvor alle faguddannede beslagsmede registreres, som sikkerhed for faglighed og sikkert håndværk. Hestens Værn råder til kun at benytte sig af registrerede beslagsmede, for derigennem at sikre fagligt kendskab.

Der er ingen lovgivning, som kræver, at du vaccinerer din hest. Alle fagfolk er dog enige om, at man som minimum bør sørge for at hesten er vaccineret mod stivkrampe. Skal du starte i konkurrence, stille til kåring eller skue er der typisk også krav om vaccination mod influenza. Sæt dig ind i reglerne på de respektive organisationers hjemmesider. Der findes også vaccine mod Herpes, Virusarteritis og Kværke. Tal med din dyrlæge om hvilket behov, netop du og din hest har for vaccinationer.

NEJ, det er der ikke. En hest er en hest uanset den går rideskole eller ej. Man er nødt til at se på den enkelte hests formåen, når man skal vurdere, om den kan klare det arbejde, man byder den. Man skal se på dens alder, race og kondition og den type af arbejde, man giver den, og endelig rytterens formåen i forhold til hesten, når man skal lave vurderingen.

Man udøver som opstaldningsvært tilbageholdsret i hesten og meddeler dette skriftligt til pensionæren, samtidig med at det meddeles, at hesten vil blive solgt bedst muligt, hvis ikke der er sket betaling inden 10 dage. Meddelelsen skal vedlægges en aktuel opgørelse over gældens størrelse. Når 10 dages fristen er udløbet og der fortsat ikke er sket betaling, indhentes mindst to skriftlige tilbud på salg og hvis ikke andet er opnåeligt, på slagtning af hesten. Prisen forelægges pensionæren skriftligt med en ny frist til at betale og med meddelelse om, at hesten ved fristens udløb vil blive bortsolgt for den tilbudte pris, hvis ikke tilgodehavendet forinden er udlignet, ligesom det meddeles, at salgsprovenuet anvendes til dækning af gælden og først derefter frigives til pensionæren. Hvis ikke man har en adresse på pensionæren skrives til den sidst kendte folkeregisteradresse, da det er hesteejerens ansvar at meddele flytning eller sørge for fremsendelse af posten til ny adresse. Folkeregisteradressen kan oplyses på kommunekontoret mod betaling af et mindre gebyr.

HUSK at du som ejer af en hestepension har pligt til at passe og pleje hesten inkl. hovpleje og evt. dyrlæge i henhold til dens behov – også selv om hesteejeren ikke betaler sine regninger. Udgifterne indgår i det samlede regnskab som tilbageholdsretten i hesten kan dække.

Anmeldelse af vanrøgt og mishandling

Personlige oplysninger

Oplysninger om ejeren af hesten

Hvor hesten befinder sig

Oplysninger om vanrøgt/mishandling

Har du anmeldt det til andre organisationer eller politiet
Vedhæft billeder og video dukumentation