UACCEPTABLE BOKSSTØRRELSER

Uacceptable boksstørrelser

Vi modtager en anmeldelse på en rideskole hvor anmelder mener at rideskolehestene er udsat for misrøgt. Anmeldelsen lyder på overtrædelse af Lov om hold af hest med hensyn til boksstørrelser, hvori flere af hestene ikke har mulighed for at vende sig. Anmelder beskriver at hestenes hovepleje også er uacceptabel, med manglende beskæring og muligvis forfangenhed. Ydermere beskrives det, at visse af stedets benyttede folde ikke overholder Lov om hold af hest –med hensyn til størrelse sammenlignet med antallet af heste. Anmelder beskriver oveni, at der foregår lejlighedsvis mishandling i form af slag og spark i forbindelse med opdragelse og håndtering af hestene.

Hestens Værns lægmand besøger stedet, og konstaterer hurtigt, at visse af ponyboksene er uacceptable i størrelsen. Der aftales på stedet, at dette skal ændres, således at de pågældende bokse minimum laves dobbelt så store inden for maks 30 dage.

Derudover finder lægmanden ingen forhold der overtræder lovgivningen. De resterende heste står i fornuftige bokse, alle strøet acceptabelt. Samtlige heste var i middel foderstand, samt pels og hove var i orden. Foldarealerne var fornuftige, og overtrådte på besøgstidspunktet ikke Lov om hold af hest.

Angående de lejlighedsvise overtrædelser af dyreværnsloven med hensyn til håndtering, fandt lægmanden ingen episoder ved besøget. Disse overtrædelser er i reglen svære at påpege idet der kræves brugbar dokumentation af selve handlingen.
Der aftales opfølgende besøg på stedet for at sikre at boksstørrelserne ændres inden for den aftalte tid.

Anmeldelse af vanrøgt og mishandling

Personlige oplysninger

Oplysninger om ejeren af hesten

Hvor hesten befinder sig

Oplysninger om vanrøgt/mishandling

Har du anmeldt det til andre organisationer eller politiet
Vedhæft billeder og video dukumentation