Rid i den gode sags tjeneste!

EQUUS CURA støtter op om gode sager, og vi er så heldige, at de har dedikeret deres næste online ridt til Hestens Værn, da vores sag ligger deres hjerte nært. 

Gør det til en hyggelig sommeraktivitet som hele familien kan være med til. Jo flere der deltager – jo flere heste kan vi hjælpe!

HVAD ER ET ONLINE RIDT?

Det er en online begivenhed som finder sted lige netop hvor du er. Du deltager ved at gå, cykle, løbe, ride, svømme eller hvad du end har lyst til, en helt valgfri rute i dit nærområde. Du bærer et startnummer så det er synligt hvilken sag du støtter, mens du har en hyggelig stund med familien, vennerne, hesten eller hunden.

Du betaler et tilmeldingsgebyr på 150 kr. pr. mand, og får efter ridtet en flot roset tilsendt med posten. Overskuddet doneres til Hestens Værn.

EQUUS CURA & HESTENS VÆRN TAKKER FOR DIN STØTTE

PRAKTISKE INFORMATIONER

Ridtet afholdes hele uge 32, hvor du kan ride/gå/cykle når det passer dig! Der er ingen krav til distance hastighed mv. da ALLE skal kunne være med i den gode sags tjeneste. 

Alle modtager efter endt ridt en flot roset. Jeg har valgt af miljøhensyn og omkostningsoptimering at spare diplomerne væk. Der vil i stedet blive lavet et online diplom, som kan udskrives hvis dette ønskes.

  • Pris pr. deltager pr. dag 150,00 kr. du er velkommen til at tilmelde dig flere gange 
  • Alle deltagere får en flot roset med haletryk
  • Lækre præmier på højkant! Både fra EQUUS CURA, men også fra eksterne sponsorer
  • Del din tur med hos under #vistøtterhestensværn2021
HJÆLP HESTE SOM MIG

– deltag og støt 🙂

TILMELDING 

Tilmelding skal ske via mail til info@equuscura.dk med følgende oplysninger: 

Antal deltagere:
Navn(e): 
Evt. hestens navn(e):
Adresse (modtager adressen for roset):
Mobilnummer (det nummer der bruges til betaling): 

Overfør tilmeldingsgebyret/donationen på 150 kr. pr. deltager pr. dag til mobilpay nummer: 515313. 

Umildbart efter tilmelding, modtager du startnummer(e) til print, samt en guide til dokumentation af ridtet. 

For at lette ekspeditionen bedes du/i indbetale tilmeldingsgebyret samtidig med din tilmelding. 

TILMELDING SKAL SKE SENEST FREDAG D. 30. JULI.

LODTRÆKNING

Alle deltagere får automatisk et lod i puljen pr. startnummer. Der trækkes lod om lækre præmier, som både er doneret af EQUUS CURA, men også eksterne sponsorer. Sponsorerne og præmierne offentliggøres løbende. 

SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig, Louise, på mobil: +45 29 33 83 16 (SMS besvares også) eller på mail info@equuscura.dk

OM EQUUS CURA

– en ansvarsbevidst virksomhed

Mit navn er Louise Veirup, og jeg er indehaver af virksomheden EQUUS CURA, som producerer og udvikler plejeprodukter til heste.

Hvert år afholder jeg indtil flere ridt hvor vi ofte støtter en god sags tjeneste. Det gør jeg, fordi jeg mener at vi som virksomhedsejere har et samfundsansvar, og ikke mindst et ansvar over for de nonprofitorganisationer, som gør et stort frivilligt arbejde, for at holde hånden under de mennesker eller dyr der har mest brug for det.

Denne gang samler jeg ind til Hestens Værn, som gør en prisværdig indsats, når det gælder hestens velfærd. Sagen lægger mit hjerte nært, da dyrevelfærd er en af de filosofier jeg netop har bygget min egen forretning på.

Anmeldelse af vanrøgt og mishandling

Personlige oplysninger

Oplysninger om ejeren af hesten

Hvor hesten befinder sig

Oplysninger om vanrøgt/mishandling

Har du anmeldt det til andre organisationer eller politiet
Vedhæft billeder og video dukumentation