God hestevelfærd og gode sportsresultater skal kunne gå hånd i hånd, hvis ridesporten skal have en fremtid. En paneldebat om hvordan vi sætter hesten først og styrker hestevelfærden i ridesporten og på konkurrencebanen.
I panelet sidder:
- Camilla Stormont, Adfærdstræner
- Mette Uldahl, Dyrlæge
- Karin Nissen, Berider
- Andreas Künnemann, Berider, formand for springudvalget
- Lise Berg, Dyrlæge og behandler
Moderator til at få os godt igennem dagen:
Hans Christian Matthiesen, Dyrlæge og dressurdommer
Gratis Paneldebat under Hest & Rytter-messen
den 8. marts kl. 18.00
Foredragssalen 1. sal over Indgang VEST
Dårlig hestevelfærd i ridesporten skyldes ofte manglende viden og uddannelse. Et vigtigt skridt mod bedre hestevelfærd fremadrettet er derfor større faglighed ude i hestemiljøerne. Men hvordan sikrer vi mere og bedre viden hos ryttere og hesteejere på tværs af discipliner og niveauer?
Vi sætter spot på uddannelsen af ryttere og heste og hvordan vi kan få fagligheden tilbage til gavn for hestene. Og hvordan vi kan skabe et miljø hvor det er OK at sige til og fra på hestens vegne.
Kom og hør paneldeltagernes erfaringer og deres tanker om hvordan vi kommer videre.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til panelet.