Vil du hjælpe heste i nød?
– bliv frivillig i Hestens Værn
HESTENS VÆRN MANGLER LÆGMÆND
Hestens Værn er verdens ældste dyreværnsorganisation for heste, stiftet i 1909.
Foreningens formål er stadig meget centralt: ”Foreningens formål er at hindre mishandling, vanrøgt samt anden misbrug af heste ved at foretage undersøgelser af anmeldelser om sådant og træffe foranstaltninger til afhjælpning, samt ved vejledning og oplysning at udbrede kendskab til hestens røgt, pleje og brug for på den måde fortsat at sikre hesten stadigt bedre kår”.
Centralt er et korps af frivillige lægmænd over hele landet.
Vi mangler dig, hvis du har nogle af disse kvalifikationer:
- Du har viden om og respekt for heste og hestehold.
- Du er troværdig, har en naturlig myndighed, er rolig og robust.
- Kan tale med alle typer hesteejere og optræde, så du er velkommen igen.
- Kan arbejde selvstændigt med god energi.
- Har adgang til en bil.
Som lægmand bestræber du dig på at komme i dialog med hesteejere. Giver råd og vejledning i forhold til lovgivning og god hestevelfærd.
Arbejdet er frivilligt, men du modtager kørselsgodtgørelse efter Statens takster.
Hestens Værn har et Lægmandsudvalg og et Sekretariat, der støtter dig i arbejdet.
Vi afholder seminarier med relevante emner og sørger for uddannelse, ligesom du følger en erfaren lægmand den første tid som ny lægmand.
Hvis dette har fanget din interesse, kan du læse mere om Hestens Værn på www.hestens-vaern.dk. Du kan ringe til sekretariatsleder Ghita Zangger Madsen på 45 86 87 74 mellem 10 og 13 eller sende din ansøgning på post@hestens-vaern.dk eller via vores formular som du finder her:
Du er så hjertelig velkommen!