Godt nytår fra Hestens Værn

Vi nærmer os med hastige skridt årsskiftet – Og vi tænkte at vi ville dele lidt ord, om det forgangne år.

2024 har været et begivenhedsfyldt år. Lad os bare konkludere det. På nogle fronter er der sket virkeligt meget – Mens vi på andre fronter må konstatere, at tingene går deres vante gang.

Først og fremmest vil vi gerne rette fokus mod heste i naturplejeprojekter. For det er fortsat en kæmpe udfordring for os, at sikre at disse heste, får den pleje og adgang til foder, som de har behov for. Vi får ofte skudt i skoen, at vi ikke gør nok for disse heste. Og faktisk kan vi godt følge kritikkernes frustration. For kan det virkelig passe, at vi som forening ikke kan gøre mere, for at hjælpe de heste der indgår i rewilding-projekter?! Det korte svar er desværre ja!

Ingen skal være i tvivl om, at vi hos Hestens Værn mener, at det er helt urimeligt, at disse heste, der trods alt lever bag hegn, og kun har begrænsede muligheder for at finde føde, ikke kan have krav på samme behandling som alle andre heste i Danmark. Vores holdning er, at sætter man hegn har man et ansvar. Desværre er det en holdning der ikke deles af flertallet i regeringen. Ønsket om biodiversitet, trumfer tilsyneladende ansvaret over for dyrene. Og så længe det forholder sig sådan, er det meget svært for os at påvirke de forhold, som heste i naturpleje lever under.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vi giver op. Vi fortsætter med at tage den svære debat, med de mennesker, der kan være med til at påvirke lovgivningen. Vi indsender høringssvar, holder møder med politikere og gør hvad vi kan for at påvirke arbejdet med lovgivningen. Mange mener, at vi skal råbe højere og gøre endnu mere. Men desværre er det ikke en tilgang, der er særlig effektiv, når man arbejder med at påvirke politikere. For den kritiske dialog skal føres med respekt.

Hovedparten af de sager vi ser, handler om heste i helt almindelige hestehold – men hvor manglende føde og pleje, også er et problem. Her må vi desværre også konkludere, at der er plads til forbedring. Vi oplever, at dyreværn er et svært og tungt system at arbejde i. Vi er glade for dyreværnsenhederne i politikredsene – men trods et godt samarbejde, er der stadig manglende transparens i forhold til hvad myndigheder og embedsværk gør. Og selvom det er Hestens Værn der anmelder en sag så anses vi ikke som en part i sagen (det er kun hesten der er det…)  og vi har derfor ikke efterfølgende mulighed for at få aktindsigt, så ofte ved vi reelt ikke, hvilke tiltag der er sat i værk, eller hvad myndigheder og embedsværk gør for at passe på dyrene.

Vi er som alle andre forundrede over, at en person der gentagne gange ikke har overholdt dyreværnsloven, fortsat kan have lov at arbejde med dyr. Vi er forundrede over, at vanrøgt og mishandling af dyr ikke har større konsekvenser. Og vi er frustrerede over at lange sagsbehandlingstider betyder automatisk nedsatte straffe. Og netop derfor arbejder vi også for, at strafferammen for dyremishandling og vanrøgt skærpes. Ikke alene fordi det kan have en præventiv effekt, men også fordi at der med øget strafferamme, følger øgede muligheder for omfattende efterforskning.

Og så kan vi vel dårligt sige farvel til det forgangne år, uden også at nævne hestesporten. Der er sket en del. Heldigvis. Vi hilser debatten om brug af heste i sport velkommen. Den er nødvendig!

Flere sager fra 2024 viser med alt tydelighed, at der er behov for et opgør med nogle af de træningsmetoder, der har været helt normal praksis i hestesporten.

I 2024 udarbejdede vi sammen med Dyrenes Beskyttelse en liste med 11 punkter, som vi mener kan sikre bedre hestevelfærd for sportsheste. Og vi ser frem til arbejde videre med dette i 2025.

Vores anbefalinger, suppleret med anbefalingerne fra Dyreetisk Råd, betyder, at vi har en positiv forventning om, at der vi ske forandringer i ridesporten. Vi håber, at sportsforbundene selv formår at indføre regler og rammer der kommer hestene til gode, men vi hilser også øget lovgivning på området velkommen.

Med alt dette sagt vil vi ønske både mennesker og muler et godt og lykkebringende nytår.

Tak for alle jer der hepper og støtter vores arbejde for bedre hestevelfærd. Sammen er vi stærkest!

Anmeldelse af vanrøgt og mishandling

Personlige oplysninger

Oplysninger om ejeren af hesten

Hvor hesten befinder sig

Oplysninger om vanrøgt/mishandling

Har du anmeldt det til andre organisationer eller politiet
Vedhæft billeder og video dukumentation