Gardehusar Holstebro modtager Hestens Værns ur og diplom for godt horsemanship i forbindelse med hjemsendelsesparaden fra Gardehusarkasernen i dag.
GH Holstebro alias Frederikke Piv Brich Dam modtager æresbevisningen på grund af sit særligt store engagement i eskadronens hestes ve og vel.
“Husaren har, foruden at være en særdeles dygtig rytter, altid været særligt omsorgsfuld og opmærksom overfor alle Eskadronens heste.
Husar Holstebro har virket som 2. delings sygestaldvagt, og denne særligt betroede opgave har hun udført særdeles tilfredsstillende.
Ved sin forbilledlige håndtering af hestene har hun gennem det seneste år ved Hesteskadronen været en god støtte for øvrige kolleger, såvel værnepligtige som professionelle.” lød indstillingen fra Eskadronchef Casper De Renouard.
Foto: GH Holstebro med hesten Omega