I Hestens Værn modtager vi flere og flere sager om hårdhændet håndtering og træning af heste, og det er vigtigt at der gribes ind også i denne type sager. Men ofte støder vi ind i problemer med at få løftet disse sager. Hvis overgrebsmanden skal have en straf, kræver det nemlig rigtig god dokumentation, og her er det vigtigt, vi forstår, hvad der skal til.
Hvad gør Hestens Værn i disse sager?
I sager vedrørende dokumenteret hårdhændet håndtering eller træning af heste sigter Hestens Værn efter en politianmeldelse, da disse sager rammer lige ind i Dyrevelfærdslovens §2 om at dyr skal beskyttes mod smerte, angst, lidelse og varige mén samt Bekendtgørelse om Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 27 stk. 2 om at håndtering og træning skal tilpasses den enkelte hest og §28 om at hjælpemidler ikke må fungere som tvangsmidler. Da der desværre ikke er ret meget retspraksis på området, er det ekstra vigtigt at vi får kørt disse sager igennem retssystemet. Det er også kun politiet og retssystemet, der har hjemmel til at straffe overgrebspersonen.
Hvad gør politiet:
Politiet tager imod dokumentationen og efterforsker sagen ved bl.a. at afhøre vidner, undersøge hesten mv.
Straffen afhænger af hvor groft det er er foregået er. Politiet vil ofte give en bøde – og den der har lavet overgrebet på hesten, får udover bøden en plet på straffeattesten.
Hvis forholdet foregår i en rideklub:
Hvis sagen foregår i en klub under DRF, og rytteren har licens, så henvender vi os også til DRF’s Disciplinærudvalg. De kører så sagen. En svaghed i dette system er, at sker overgrebet uden for klubben, fx hjemme hos rytteren selv, så kan DRF med de nuværende regler ikke skride til sanktion.
DRF kan sanktionere i forhold til deres reglement – dvs. de kan give fx en bøde og give karantæne for stævnestart.
Hvis den dokumentation vi modtager, ikke er god nok, hvad sker der så?
Det er jo vores formål at hjælpe hestene. Men hvis den dokumentation, vi modtager, ikke er god nok, så kan vi desværre ikke løfte sagen. Det er altid meget frustrerende både for den, der anlægger sagen, og for os at måtte droppe en sag pga. manglende beviser, for der står jo en hest, der så ikke får hjælp.
Vanrøgtssager handler ofte om fx lange hove, tynde hest, heste der står med ubehandlede sygdomme altså forhold hvor folk undlader at handle på deres hestes behov og det foregår typisk over længere tid. I vanrøgtssagen er det derfor ofte lettere for os at dokumentere, hvor tynd hesten er, at den har snabelhove eller står med store sår, idet vi selv kan køre ud og dokumentere hest og forhold. Vi kan i mange tilfælde også få en fornuftig snak med ejeren og lægge en plan for, hvordan de skal få hesteholdet på ret køl igen – og vi kan kontrollere at ejeren overholder de aftaler, vi har indgået, og at hestene kommer til at se fine ud igen, inden vi lukker sagen. Hvis ikke ejeren handler som aftalt, kan vi med vores dokumentation gå videre til politiet, som så må tage over.
I sager om hårdhændet håndtering og træning, så er det derimod ofte et kort øjebliksbillede vi får at se, hvor en hest piskes, rides ind i barrieren, eller på anden måde udsættes for urimelig behandling og smerte. Og når vi tager ud for at se hesten, så er fx piskemærkerne måske forsvundet. Derfor er vi i denne type sager helt afhængig af den dokumentation, som vi får fra henvender.
Vi støder desværre alt for ofte ind i at dokumentationen er ufuldstændig og ikke er god nok til, at vi kan bruge den til at løfte sagen. Fx er meget korte videosekvenser af en hest, der får et slag i et dunkelt ridehus, hvor man ikke tydelig kan se rytteren eller genkende hesten 100%, desværre ikke godt nok. Et nærbillede af en brun hesterumpe med en hævelse efter et slag er tilsvarende ikke nok til, at vi kan sende denne sag videre, da man ikke ud fra dokumentationen kan se, hvilken hest der er tale om.
Vi har alle sammen et stort ønske om, at der gribes ind overfor forkert håndtering og træning. Men uden tilstrækkelig dokumentation for det der er foregået, så er vi magtesløse. Det er så vigtigt at holde sig for øje, at det er, hvad der kan bevises, der danner grundlaget for at den pågældende rytter kan få en straf. Sagen står svagt, hvis det kun er ord mod ord, og så ender det med, at politiet blot afviser sagen pga. bevisets stilling.
Tilsvarende er det vigtigt, at de sager vi får ind om hårdhændet træning, ikke er for ”gamle” – dvs. de omhandler forhold, der måske er sket måneder før vi får en henvendelse om det. Årsagen til forsinkelsen er ofte, at de folk, der er vidner, har skullet tænke over sagen eller ikke har villet henvende sig, mens de stadig står opstaldet på stedet af frygt for repressalier. Det har vi selvfølgelig forståelse for, men denne ”forsinkelse” gør det sværere for os at hjælpe hesten, hvilket er frustrerende. Det er vigtigt, at man reagerer hurtigt, så skaden på hesten kan blive beskrevet af fx politi og dyrlæge inden hesten heler og beviset er væk.
Man kan ikke være anonym i en sag om hårdhændet håndtering og træning da vidneudsagn og dokumentation skal kunne verificeres af politiet
- Stop ulykken – dvs. hvis det overhovedet er muligt, så sig noget i situationen så overgrebet stopper. Hvis det foregår til et stævne så kontakt TDer, dommer eller stævneledelsen – de har mulighed for at skride ind med det samme.
- Optag video af hvad der forgår – der er brug for længere sekvenser, hvor det er tydeligt, kan ses hvem hest og rytter er og hvad der foregår. Husk at have lyd på. Vær opmærksom på, at der på privat grund kan være begrænsninger for om du må filme.
- Noter dig hvem andre der har set overgrebet og spørg om de vil vidne og om de har noget brugbar dokumentation.
- Hvis hesten har skader efter det der er sket, så sørg for at dokumentere det med video, hvor man ser hele hesten - med zoom til skaden, så der ikke er tvivl om hestens identitet og skadens omfang. Hestens kan ikke fortælle hvad der er sket, så dette er beviset.
- Meld sagen til politiet. Kontakt Dyreværnsenheden i den politikreds hvor overgrebet har fundet sted. Ring 114 og forklar hvem du har brug for at tale med, så bliver du stillet videre.
- Har du brug for rådgivning så kontakt en dyreværnsorganisation som fx Hestens Værn– vi kan rådgive dig om hvad der er brug for til at køre en sag, og vi kan samle dokumentationen og sørge for at sagen komme videre til Politiet og evt. DRF