Previous slide
Next slide

REWILDING

Manglende fokus på floksammensætningen truer hestevelfærden i naturplejeprojekter

En ”skæv” kønssammensætning kan være en potentiel fare for heste i naturplejeprojekter.

Hestens Værn mener, at der bør være en plan for, hvordan projekterne vil sikre, at kønssammen-sætningen ikke truer hestenes velfærd og giver øget risiko for skader og tidlig død. ”Det er det mindste man kan gøre, når man nu har sat et hegn der forhindrer at den naturlige flokdynamik kan udfolde sig” udtaler formand og dyrlæge Julie Fjeldborg.

Vi har i Hestens Værn den sidste uge fået henvendelser omkring en ung hoppe i brunst, der bliver jaget af 8-9 hingste på Molslaboratoriet. Vi har i den forbindelse kontaktet direktør Bo Skaarup for at gøre ham opmærksom på de problemer den meget skæve kønssammensætning der er i hesteflokken på Molslab og den trussel det udgør, for især hopper og føl, men faktisk også for hingstene.

Hvad er det der sker?

Når en hoppe kommer i brunst, så vil det normalt være førerhingsten der opsøger og bedækker hende – førerhingsten vil også sørge for at holde andre hingste væk fra ”sine” hopper – på den måde sikrer førerhingsten at det er hans gener der føres videre. På Molslab er pt. 15 hopper og 9 hingste. Der er ikke observeret en særskilt unghingsteflok. Dvs. alle hestene går i samme flok og førerhingsten har ikke været stærk nok til at jage de unge hingste ud af sit revir. I øvrigt har de jo heller ikke noget sted at gå hen da området er indhegnet og for lille til to flokke.

Der hersker der anarki i flokken på Molslab og førerhingsten har ikke formået at holde de (mange) andre hingste ude af sin flok. Det betyder, at når en hoppe kommer i brunst så kæmper 9 hingste om at jage og bedække hende. Det er selvfølgeligt særdeles stressende for hoppen og blive jagtet og bedækket af så mange hingste under tumult. Der er også stor risiko for alvorlige skader hos både hoppen og hingstene. Skader som ikke kan behandles da hestene er uhåndterede.

Går hoppen med et nyt føl ved siden, kommer hun i brunst igen allerede 4-16 dage efter folingen. Her vil det også være til stor fare for føllet, hvis hoppen jagtes rundt, da føllet forsøger at følge sin mor og hurtigt kan komme i klemme mellem de mange kæmpende hingste og flygtende heste. Et føl er allerede aflivet som følge af en skade på et ben dette forår.

I vores henvendelse af 24. april 2023 til Bo Skaarup, Molslaboratoriet opfordrede vi til, at de var proaktive og fik nedbragt antallet af hingste, så farlige situationer undgås. Sidste år var der en særdeles alvorlig situation med kvæget hvor 5 tyre jagtede en kvie til den kollapsede i et mudderhul. Vi så gerne, at man havde lært noget af denne situation.

Det er desværre tydeligt at Molslaboratoriet ikke tager imod råd fra nogen.  Det er særdeles bekymrende da situationer med kæmpende hingste hurtigt kan udvikle sig og blive fatalt for de involverede heste.

Når man sætter hegn har man et ansvar for, at de dyr der er udsat.

Vi i Hestens Værn mener, at kønssammensætning i flokken bør være et fokusområde, når der planlægges naturpleje med heste, på lige fod med adgang til foder, tilsyn mv.  Alt andet er uanstændigt!

Vi har den 4. maj også kontatet besætningsdyrlægen fra Kvægdyrlægerne ApS.  Vi afventer pt. svar på vores henvendelse.

Hestens Værn om rewilding og heste i Naturplejeprojekter

Vi mennesker har et lige så stort ansvar for de heste der sættes ud til naturpleje, som for dem der står i vores stald

Hestens Værn var lørdag den 26. november 2022 inviteret ind i Deadline for at forklare, hvad der kan være af problemer med heste udsat i naturplejeprojekter. Lad os først slå fast at Hestens Værn absolut er for natur og biodiversitet og at vi som udgangspunkt ikke har et problem med at heste går i naturplejeprojekter. Men det er desværre også vores erfaring gennem mange år, at man i disse projekter ikke altid har styr på dyrevelfærden og vi kan selvfølgelig ikke acceptere at Dyrevelfærdsloven ikke overholdes.

Foto: fra Molslab af Øxenholt Foto

Problemerne omhandler bl.a.:

  • Manglende dagligt tilsyn af alle heste
  • Manglende foder/for stort antal dyr på områderne
  • Skader, sygdom og dårlige hove

Ofte køres der en reaktiv forvaltning i disse parker – dvs. man venter med at handle, til hestene er i så ringe forfatning at deres tilstand er i strid med dyrevelfærdsloven. Hestene bliver så enten skudt eller fjernet fra området. Vi ønsker, at man i disse naturplejeprojekter skal have en ordentlig forvaltningsplan i forhold til de dyr, der går på området, for at sikre deres velfærd. OG at man bruger planen proaktivt – altså skal man skride ind, allerede når man kan se små tegn på begyndende problemer. Man bør fx have en reel plan for hvad man gør i perioder med fødeknaphed, således at dyrene ikke kommer ud i sult og lidelse – her kan man fx lukke op til tilstødende arealer, hvor dyrene kan søge føde – eller man kan vælge at tilskudsfodre. At vente med at handle til dyrene lider og er i så ringe stand at aflivning er eneste mulighed, er ikke acceptabelt. Vi må kunne gøre det bedre her i Danmark !

Sætter man hegn, så har man et ansvar!

Hestens Værn er imod forringelser af Dyrevelfærdsloven i Naturnationalparker

Ny lov om naturnationalparker vil tillade, at centrale dele af dyrevelfærdsloven sættes ud af kraft på statens arealer

Dyrevelfærdsloven gælder i dag for alle dyrehold dvs. for dyr der er “under hegn” for at sørge for, at dyrets behov bliver tilgodeset uanset hvor dyret går, hvem der ejer dyret og hvem der ejer arealerne de går på.

Sådan ønsker regeringen ikke det skal være fremover.

Hestens Værn har indsendt høringssvar imod de planlagte forringelse af Dyrevelfærdsloven og den deraf forringene dyrevelfærd for de dyr der er udsat på Statens arealer i Naturnationalparkerne.

Vi finder ikke at en forenkling af gældende regler og lovgivning på dyrevelfærdsområdet er nødvendig for gennemførelse af projekterne i de kommende Naturnationalparker. De foreslåede ændringer er i bemærkningerne til lovforslaget begrundet med økonomiske hensyn, mindre arbejde med tilsyn og lettelse for Staten. Staten fritages således for fodring, sygdomsbekæmpelse og generel sikring af dyrenes velfærd i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, som §3 jo netop er lavet for at sikre. I praksis betyder det at man vil acceptere ringere dyrevelfærd, fordi det nuværende niveau i de gældende regler er for dyrt og besværligt for Staten! Det er et meget kedeligt tilbageslag for dyrevelfærden i Danmark!

Vi mener, at de foreslåede ændringer strider direkte imod §1 i Dyrevelfærdsloven som beskriver hele hensigten med loven. Formålet er, at fremme god dyrevelfærd herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.

Dyrevelfærdslovens §3 er sammen med §1 og §2 krumtappen der skal sikre Dyrevelfærden i Danmark for alle dyrehold nu og i fremtiden. Sætter man §3 ud af kraft for Naturnationalparker så overtræder man §1 og dermed hele intentionen med dansk dyrevelfærdslovgivning, alene med dispensationen.

Ved at dispensere for §3 åbner man for, at de dyr der sættes ud i Naturnationalparkerne ikke længere behøver at blive behandlet omsorgsfuldt herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Naturnationalparkerne behøver således ikke forholde sig til fodring, læ, vand, hovpleje og sygdomsbehandling – alle områder der er væsentlige for at dyrene ikke lider overlast.

En hest er en hest – også på statens arealer!

I `Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste’,  i §1 Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på ethvert hestehold, jf. dog stk. 4. som er skærpende. Stk 4. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er mindstekrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste beskriver som titlen angiver MINDSTEKRAV til hold af hest, og i den forudgående rapport om hold af heste, er alle mindstekrav grundigt begrundet. Intet i hestenes behov eller fysiologi er ændret siden da. Derfor mener Hestens Værn ikke, at lovens kan ændres for heste på statens arealer!

Lovforslaget krænker retsfølelse

Vi kan altså ende i en situation, hvor heste på statens arealer har ét regelsæt og heste på den anden side af hegnet til naturparken har et andet. Det betyder retsmæssigt, at Hr Madsen kan få en dom for ikke at vinterfodre sine sultende heste  – mens de heste der sulter på statens arealer på den anden side af hegnet gør det helt lovligt, uden nogen giver påbud om fodring og uden konsekvens for deres ejer.  Det er ikke rimeligt for hestene og det krænker folks retsfølelse!

Vi frygter, at det i befolkningen vil give et skred i synet på, hvilke behov det er nødvendigt at opfylde for vores heste, når staten ikke behøver at overholde mindstekrav og når centrale dele af dyrevelfærdsloven sættes ud af kraft for statens arealer.

For at dæmme op for dette vanvid indsender Hestens Værn høringssvar, som vi forventer, at de ansvarlige politikere vil tage i betragtning inden lovforslaget kan vedtages.

Anmeldelse af vanrøgt og mishandling

Personlige oplysninger

Oplysninger om ejeren af hesten

Hvor hesten befinder sig

Oplysninger om vanrøgt/mishandling

Har du anmeldt det til andre organisationer eller politiet
Vedhæft billeder og video dukumentation