Aktuelt

Hestens Værn står bag den store smedekonkurrence under Heste & Rytter, fordi vi mener det er med til at højne hestevelfærden i Danmark. Helt præcist hvordan konkurrencen påvirker faget, kan du læse mere om i dette interview med Martin Strande.

Open Danish Farrier Championship (1 of 3).jpg

 

For første gang i år er det Hestens Værn der står bag afviklingen af den store beslagsmedekonkurrence Open Danish Farrier Championship, der afvikles under Hest & Rytter. 

Mens selve afviklingen af konkurrencen er en opgave, som Hestens Værn ikke før har været deltagende i, så er der ikke noget nyt i at Hestens Værn, nu igennem mange år, er fortalere for, at vi som ryttere og hesteejere udelukkende bruger en registreret beslagsmed.

Titlen beslagsmed er ikke en beskyttet titel, og det betyder at du uden uddannelse kan kalde dig beslagsmed. Titlen som registreret beslagsmed, kan derimod kun benytte, hvis du er uddannet beslagsmed. 

Helt konkret hvorfor det er så vigtigt, at vores smede følger et uddannelsesforløb, vil vi komme nærmere ind på i denne artikel, såvel som belyse hvorfor vi hos Hestens Værn mener, at den faglærte beslagsmed er en vigtig brik i puslespillet der skal medvirke til at sikre bedre hestevelfærd for de danske heste.

Fra vildhest til atlet

Et argument der ofte bliver brugt i debatten omkring hvorvidt en smed bør være uddannet eller ej, er argumentet om at heste fra naturens side er skabt til at gå uden sko, og som følge deraf ikke har behov for sko.

Men med dette argument, udelades en vigtig faktor, nemlig at de forhold hesten holdes under idag, er milevidt fra livet som vildhest.

”Det er helt korrekt at heste oprindeligt er skabt til at gå på sletterne og spise græs, og formegentlig ville smedefaget i én eller anden grad være overflødigt, hvis det stadig var hestens primære formål. Men måden vi holder hest på i dag, og vores avlsarbejde har resulteret i, at nutidens hest er meget langt fra et liv som vildhest, og derfor er vi også nødt til at sikre, at vi i vores hestehold tilgodeser hestens behov. 
-En vildhest slider helt naturligt sine hove, og vil primært bevæge sig i langsomt skridt og på meget store arealer med skiftende underlag. Det betyder, at hoven vil slides naturligt og der ikke vil være behov for sko. Ved ekstreme benstillinger vil hesten blive hurtigt nedslidt, og dermed ende som et nemt bytte for et rovdyr. 
Imidlertid har hesten de sidste mange hundrede år været tæmmet og fungeret som brugsdyr. Beslagsmedearbejdet har altid været et håndværksfag, men gennem de seneste år, har den teoretiske baggrund fået større og større betydning. 
 

Om dette forklarer bestyrelsesmedlem i Hestens Værn beslagsmed Martin Strande:
"Det er ikke noget nyt at vi holder heste. Men brugen af vores heste har ændret sig. Og det betyder at vores fag har ændret sig. 
-Da min far for mange år siden startede som beslagsmed, var hesten et arbejdsdyr, og dens primære funktion var som trækkraft for vogne og i landbruget. Det betød, at rigtigt mange af disse heste skulle have sko på, da deres hove ellers ville blive slidt op, eller være så ømme at hesten ikke kunne arbejde. 
Selvom hestene arbejdede rigtigt mange timer, så var det primært i skridt, og arbejdet belastede ikke i samme grad hestenes sener, som vi ser det i dag. Dermed ikke sagt at hestene ikke dengang fik skader, men det var en anden type skader. Yderligere har vores samfund også udviklet sig således, at vores krav til god dyrevelfærd (heldigvis) er blevet højere. 

 

Open-Danish--Farrier-Champiosnhip.jpg

De fleste rideheste anses i dag for atleter og i det øjeblik du vælger, at bruge hesten som atlet, frem for trækkraft foran en vogn, ja så stiller det altså også nogle højere krav til smedenes forståelse for hestens måde at bruge sig selv på. Ligeledes har vores avlsarbejde også ændret sig, såvel som måden hesten holdes på i dag. Alle disse faktorer gør, at vi i vores arbejde som smede, skal have en indgående forståelse for hestens krop og anatomi, der giver hesten de bedste forudsætninger for, at fungere godt i ridningen." 

I dag bruges hesten til mange forskellige formål. Hos dressur og springheste er det sjældent en sko lægges på med det formål, at hesten ikke skal slide hoven op. Langt de fleste af disse heste bliver skoet med henblik på, at sikre den optimale balance i hoven og dermed understøtte, at hesten bruger sig selv korrekt. Og med det formål, at beskytte sålen, så hesten ikke bliver øm eller slider hoven skævt, hvis den har meget flade hove eller bevæger sig meget på et underlag, der er hårdt eller knoldet. Kigger du derimod mod islændermiljøet, køresporten eller distanceridning er skoene fortsat en vigtig faktor for, at hesten ikke slider sine hove op.

"Optimalt vil vi som smede helst undgå at sætte sko på en hest, fordi det at sko en hest, ofte er medvirkende til, at hesten vænner sig til at hornsålen er beskyttet, hvilket betyder at den bliver mere følsom for ændringer i underlaget, hvis skoen efterfølgende fjernes. 
Fejlagtigt tror mange ryttere, at smedene tjener flere penge, når hesten skoes, men det er ikke tilfældet. Vores timeløn bliver væsentlig lavere når vi skal sko en hest. Den tid der bruges på at sætte sko på hesten er meget højere, end hvis vi eksempelvis blot skal beskære hesten. I tillæg kommer også udgiften til selve skoene. Hvis du holder disse to scenarier op mod hinanden, vil du se at vores timeløn er væsentlig højere når hesten ikke har behov for sko. 
Når vi alligevel sætter sko på så mange heste, så er det et udtryk for, at rigtigt mange heste har brug for den beskyttelse og støtte skoen kan give den."
Martin Strande understreger også, at det er enormt vigtigt at smedene ser det som en del af deres arbejde at italesætte problemstillinger omkring hestens hov, såvel som indgå i et samarbejde med dyrlægerne, hvis hesten rammes af skader eller sygdom i bevægeapparatet, således at hesten får de bedste forudsætninger for på sigt at kunne fungere korrekt igen. 

 

Open Danish Farrier Championship (2 of 3).jpg

 

Konkurrence er en sund udvikling for smedefaget

Når beslagsmedene i dag uddanner sig sker det via et forløb, hvor de skiftevis er på skoleophold eller i lære hos en mester. Det betyder at de hele tiden tilegner sig ny viden og faglige kompetencer. Men når uddannelsen er i hus, vælger en del smede at starte for sig selv, og her er risikoen, at beslagsmedenes faglige udvikling med tiden kan gå lidt i stå.

Martin, der har været en af de primære kræfter bag planlægningen af beslagsmedekonkurrencen, understreger derfor også, at ønsket med at afvikle mesterskabet for beslagsmede, ikke så meget handler om at uddele præmier og pokaler, men nærmere at fastholde den positive håndværksmæssige udvikling, der kendetegner den danske beslagsmedebranche.

"Hos Hestens Værn har vi valgt at støtte op om beslagsmedemesterskaberne, fordi vi kan se at denne type mesterskaber rent faktisk er med til at højne niveauet i den danske beslagsmedebranche. Beslagsmedefaget er langt hen ad vejen et fag, hvor det bliver nemt at isolere sig, og gøre det samme som man altid har gjort. Fordi man har sine faste kunder, og i rigtigt mange tilfælde arbejder alene. Det betyder at beslagsmedene ikke i samme grad får den faglige sparring, som man eksempelvis ser det hos dyrlæger, der arbejder i større praksis. Ofte står beslagsmeden alene i stalden, og mange gange er kunderne ikke selv til stede. På sigt kan det setup medvirke til, at man som beslagsmed fagligt godt kan gå en lille smule i stå – og måske få den overbevisning, at man er guds gave til hesteejerne.
-Jeg skal ærligt indrømme at jeg tidligere selv har været lidt skeptisk omkring det her med at beslagsmedene skulle konkurrere og dyste mod hinanden. Da jeg første gang hørte om det for flere år tilbage, syntes jeg faktisk at det var lidt unødvendigt, men i dag er det helt modsat. Det er virkeligt blevet synligt for mig, hvor meget det rent faktisk betyder for vores fag, at vores beslagsmede bliver ved med at holde sig opdateret og aktivt opsøger ny viden,” forklarer Martin Strande og uddyber:
"Det der sker når smedene begynder at konkurrere er nemlig, at de begynder og kigge lidt mod hinanden. Nogle beslagsmede samles og øver sig sammen, ligesom de bliver bedre til at opsøge kurser og clinics der kan give dem øget viden og nye input. Konkurrencerne er i tillæg med til at udvide beslagsmedenes ”værktøjskasse”, fordi de sko de smeder under en konkurrence giver dem nye erfaringer og det betyder, at de begynder at tænke over, hvordan de kan løse konkrete problemstillinger, ved at anvende de teknikker de har stiftet bekendtskab med under en konkurrence. Den tendens er med til at løfte det faglige niveau i branchen enormt meget. Og det er det, der er den primære årsag til, at vi hos Hestens Værn har valgt at overtage afviklingen af beslagsmedekonkurrencen. 
Dernæst er det i tillæg også en god mulighed for at vise de mange besøgende i Herning, hvor alsidigt et håndværk beslagsmedefaget faktisk er. Og hvor meget beslagsmedens arbejde betyder for hestens velfærd.
I sidste ende er det jo ret simpelt – Du er ikke bedre end den sidste hest du har skoet.”

 

Selve planlægningen og gennemførslen af beslagsmedemesterskabet, varetages af Martin Strande med stor hjælp fra Mads Piepenbrink, der er tidligere danmarksmester og én af de dygtigste konkurrencesmede i Danmark, samt Ronni Thomsen der trods sin unge alder allerede har gjort sig positivt bemærket i det danske smedekonkurrencemiljø.