Aktuelt

At tage en udddannelse som beslagsmed kræver ikke blot en god læremester, men også et uddannelsesforløb der tilpasses de behov der er i branchen.

Hansenberg (3 of 5).jpg

Når smedelærlingene undervises på skolen, foregår det i et specialindrettet smedeværksted

 

Ingen hov ingen hest - Det er et kendt ordsprog for mange - og understreger vigtigheden af at vi som ryttere vælger den rigtige smed til at beskære og sko vores heste.
Men hvilke krav bør vi egentlig stille til vores smed og hvordan sikrer vi bedst at vores smede både er fagligt dygtige, og har forståelse for vores hestes behov? 

Det første skridt på vejen er som udgangspunkt at vælge en registreret beslagsmed. For at kunne opnå en titel som registreret beslagsmed skal smeden nemlig have gennemført en uddannelse som beslagsmed, hvilket både sikrer at smeden har den teoretiske baggrund i orden, men også at han har været i lære hos en smed der ligeledes har de nødvendige kompetencer der sikrer, at han/hun er i stand til at tage lærlinge og uddanne disse til faglærte beslagsmede.
Indtil for blot et år siden foregik skoleforløbet for beslagsmede på KU = Københavns Universitet i Tåstrup. 

Idag er uddannelsen flyttet til Kolding. Beslagsmedeskolen holder til på HANSENBERGs afdeling Organia lidt uden for Kolding. Her uddanner man ikke kun beslagsmede, men også veterinærsygeplejesker, dyrepassere, hestemanagere, anlægsgartnere og landmænd.
 

Udviklingen i hestesporten stiller større krav til smedene

“Helt grundlæggende forholder det sig sådan”, forklarer skolechef Niels Peter Hansen “at de krav ryttere stiller til deres heste idag, kræver at vi uddanner dygtige beslagsmede med en god teoretisk ballast. Vores vigtigste opgave som skole, er at forberede vores elever til at komme ud i erhvervslivet, med alt hvad det indebærer. Det betyder ikke blot, at de skal kunne sko hesten korrekt, men også kunne håndtere alle former for heste - både de heste der er godt opdragede, men også de mindre opdragne heste.”

Det er de færreste der tænker over, at smeden i hans daglige arbejde møder mange forskellige typer heste og ikke mindst hesteejere. Fælles for alle heste er at de skal skoes og beskæres korrekt, uanset om det er en dyr konkurrencehest, eller en hest der blot går som foldbums. Ikke to heste er ens, og måden hestene beskæres og skoes på, skal understøtte deres anatomi og brugsformål. 

”Ligesom hestene er forskellig, er ejerne af hestene også meget forskellige. Det stiller store krav til vores smede, og deres måde at tilpasse sig de enkelte kunder, og derfor er netop kommunikation også en vigtig del af den teori, vi gør meget ud af at lære vores elever på skolen,” understreger skolechefen.

Hansenberg Niels Peter Hansen (1 of 1).jpg

På Hansenberg uddanner man ikke kun beslagsmede, men også dyrepassere og hestemanagere. Det betyder at skolen har egen staldafsnit. Her ses uddannelseschef Niels Peter Hansen der også privat er engageret DV-avler. 

Smeden er en vigtig faktor for en velfungerende hest

“Tidligere var det ikke unormalt, at en smed reagerede meget negativt, hvis rytteren spurgte ind til hans arbejde, men idag er det en nødvendighed, at vores smede er serviceorienterede, og er i stand til at forklare rytterne, hvorfor de vælger den ene sko frem for den anden, eller at de eksempelvis tager sig tid til at undervise kunden i korrekt hovpleje. På den måde kan de være medvirkende til at forebygge skader. Mange ryttere har idag ikke den samme viden omkring hesten, som det var tilfældet tidligere, og det stilller større krav til smedenes arbejde. Beslagsmeden er idag en vigtig brik, I det team der sikrer, at rytteren har en velfungerende hest. Lige så vigtig som både dyrlægen og underviseren.

Netop derfor er det også nødvendigt, at vi uddanner smede der forstår at deres fag i langt højere grad end tidligere også indebærer, at de er i stand til at svare på rytternes spørgsmål, samt kommunikere med dyrlægerne når de møder heste med særlige behov. Netop denne udvikling er det vigtigt, at vi får tænkt ind i smedenes uddannelse, således at de via deres uddannelsesforløb får de rigtige værktøjer med sig,” siger Niels Peter Hansen. 

 

Hansenberg (4 of 5).jpg

Når beslagsmedene undervises på skolen, bruges der ofte "dødben". Men man tilbyder også ryttere at komme udefra, og få skoet deres hest af en beslagsmedelærling under kyndig vejledning af underviseren. 

Formelt er det undervisningsministeriet der godkender uddannelsens indhold, men i praksis er det branchen, og de tendenser man ser i branchen, der er med til at påvirke smedeuddanelsens indhold. 
Det betyder også at man hos HANSENBERG konstant er i dialog med repræsentanter for beslagsmedebranchen, det lokale uddannelsesudvalg og ikke mindst Arbejdsgiverne, Dansk industri og Dansk Metal der tilsammen udgør det faglige udvalg for uddannelsen.

“Vi arbejder konstant på at strukturere uddannelsen, således at man hele tiden formår at imødekomme de behov, der er i branchen uden at gå på kompromis med kvaliteten af smedenes praktiske arbejde. 

Et eksempel på dette kan eksempelvis være håndværket i at smede specialsko. Idag er det de færreste smede der rent faktisk selv former skoene, som det var tilfældet tidligere. Mange smede køber færdigtformede fabrikssko og sygebeslag, der tilpasses til den enkelte hest. Håndværket med at forme en sko fra bunden, er dog stadig en vigtig del af smedenes uddannelse, fordi det er nødvendigt, at kunne tilpasse en sko korrekt, så den understøtter hestens hov optimalt, men også fordi det fra tid til anden, kan være nødvendigt for smeden selv at smede en sko der kan aflaste hestens hov. 

Hansenberg (5 of 5).jpg

Idag er det de færreste sko, der formes fra bunden når smeden står ude i stalden, men kunsten at kunne forme en sko korrekt, er stadig nødvendig, hvis skoen skal tilpasses korrekt til hesten

Smedebranchen er en stolt branche

Det er ikke et sjældent syn at de elever der starter i beslagsmedelære allerede kan sko en hest når de starter på uddannelsen. 
At de kan sko en hest er dog langt fra lig med at de ikke er villige til at lære noget. Tværtimod. 

”Typisk er de elever der starter på smedeuddanelsen først i tyverne. Eleverne har ofte en anden uddannelse bag sig, og flertallet af eleverne har et rigtigt godt kendskab til heste. Mange har selv hest og kommer fra en familie hvor man har beskæftiget sig med heste. Enten I form af avl eller via sport. 

Vi oplever at de elever der starter på beslagsmedeuddannelsen er enomt stolte omkring deres fag, og de er enormt engagerede i deres uddannelse. Denne indstilling er med til at hæve niveauet på skolen meget. 
Den erfaring smedelærlingene har med heste, når de starter her på skolen, kombineret med den viden og teori de får igennem uddannelsesforløbet og via oplæringen hos deres mester, er medvirkende til, at vi får uddannet nogle enormt dygtige beslagsmede, der ikke kun er i stand til at beskære og sko hesten korrekt, men også er enormt engagerede i at lære mere om hesten og faget og villige til, også efter endt uddannelse, at dygtiggøre sig yderligere.”

Flere gamle traditionelle håndværksfag ændrer sig radikalt, automatiseres eller uddør i disse år, men ikke beslagsmedefaget – det er mere aktuelt end nogensinde. Og hos Hestens Værn er vi stolte af at støtte op om de registrerede beslagsmede.