Aktuelt

Æsler st hd.jpg

Æsler er sjove, hyggelige og intelligente dyr - og derfor har mange hesteejere anskaffet sig æsler til at gå sammen med hestene. Men heste og æsler har ikke helt samme behov og der er derfor en række ting du skal vide, så dit æsel kan trives

1. Vind dit æsels tillid og du får en lettere hverdag

Æsler er ikke stædige - men har en meget stærk selvopholdelsesdrift, som bl.a. gør, at det er meget forsigtigt med hvor, det sætter sine ben - en ganske fornuftig forholdsregel for det bjergdyr, som æsler jo er. Hvis du træner jævnligt med dit æsel, så får det tillid til dig og vil følge dig uden at ”stille spørgsmål”.

2 Æsler lever fint af grovfoder  

Æsler er nøjsomme – ja faktisk MEGET nøjsomme. Derfor er det mest udbredte problem, at de bliver fede og får livstilssygdomme, som forfangenhed. Æsler lever bedst af en kombination af halm og hø, for æsler kan modsat heste godt få næring ud af halm. Suppler gerne med et vitamin og mineral tilskud egnet til æsler.

3. Æselhove er stærke og vokser hurtigt

Hovene er typisk smalle og højere end vi kender det fra hesten. Baghovene står stejlere end forhovene. For at holde dit æsel i trivsel skal hovene beskæres hver ca. 6-8. uge. Æselhove der bliver for lange, kommer hurtigt til at døje med sur stråle, White Line Disease og Seedy Toe.

 4. Æsler har brug for et ly mod regn

Æsler er ørkendyr og tåler derfor fint hård kulde og stærk varme. Men ikke kraftig regn, da pelsen mangler de olier, der isolerer mod vand. Æslerne bliver derfor meget hurtigere end heste gennemblødte og kolde. Derfor bør æsler altid have adgang til læskur, hvor de kan søge ly for nedbør.

Fotos: Anja Lausten

20200414_110342 (002).jpg