Under smedekonkurrencen i Herning dyster ikke kun de uddannede smede, men også smedelærlinge. Én af disse lærlinge er Mikkel Kruse Johansen på 21 år.
For Mikkel har der aldrig været nogen tvivl om, at heste skulle være hans levebrød. Derfor valgte han også i en tidlig alder at gå i lære som beslagsmed. Han var 17 år, da han startede på beslagsmedeuddannelsen. Mikkel kom direkte fra 10. klasse, men trods hans begrænsede livserfaring var han ikke et øjeblik i tvivl om, at beslagsmedefaget var det rigtige valg for ham. Da Mikkel startede på grundforløbet, havde han allerede skoet og beskåret hans egne heste i flere år.
Mikkel er opvokset på en gård ved Randers, og fik sin første pony som 5-årig. En shetlænder.
Den lille pony brugte han som kørehest, og det viste sig ret hurtigt at Mikkel havde talent for kørsel. Idag er han én af danmarks bedste kuske og under dette års DM vandt han bronze.
I Mikkels familie har hestens primære brugsformål altid været som trækkraft for en vogn og siden købet af shetlandsponyen har det meste af Mikkels tilværelse handlet om heste.
Oprindeligt var det Mikkels morfar, der introducerede ham til livet med heste. Han var hobbykusk og drev et mindre landbrug.
“Min morfar havde 4 hektar jord, som han dyrkede kun med hjælp af hestene. Han var af den gamle skole, hvor heste stod i spiltov, og primært var et arbejdsdyr. Stort set alt min grundviden om heste og min tilgang til heste er baseret på de ting, jeg har lært af ham. Gennem tiden har jeg bygget mere viden på, og udviklet min egen måde at arbejde med heste, men min daglige håndtering af hesten er stadig præget af de ting, jeg lærte af min morfar, og vil måske af nogle blive betegnet som lidt gammeldags. Jeg ser ikke heste som et kæledyr, men som et brugsdyr. Dermed ikke sagt, at hesten ikke skal have det godt, men det er vigtigt, at man skaber en relation til hesten, hvor der er fokus på et godt samarbejde, og med det udgangspunkt at hesten har nogle andre behov end vi mennesker. Hvad der reelt er i hestens tarv, er også noget af det, jeg syntes, de er gode til at belyse fra skolens side, og det giver os som lærlinge en god balast i vores arbejde rundt omkring i staldene.”
Det var Mikkels morfar der introducerede ham til heste, og siden da har arbedejdet med heste været en stor del af Mikkels liv.
Praktisk erfaring er ikke altid nok
Med praktisk erfaring som smed og en titel som én af danmarks bedste kuske, var der sådan set, ikke noget der forhindrede Mikkel i, at starte op som beslagsmed uden uddannelse. Men Mikkel mener, at den teoretiske viden smedelærlinge får via skolen, er nødvendig for hans arbejde som beslagsmed.
“Jeg lærte oprindeligt at sko vores heste, af den smed der er kommet hos os gennem 15 år. Han var ufaglært men vanvittig dygtig. I alle de år han har skoet vores heste, har han aldrig lavet fejl. Den type smed tror jeg, der findes mange af rundt omkring i landet.
Mit valg om at tage uddannelsen til smed, handler primært om at jeg gerne vil have bevis på min faglighed, og ikke mindst sikre at jeg får den nødvendige teori, der danner grundlaget for, at jeg kan udføre et godt stykke arbejde, på hver enkelt hest jeg arbejder med.
-Der er stor forskel på, at kunne sko en hest du kender og selv har arbejdet med, og så at kunne beskære og sko en hest du aldrig har set før.
Der er så meget mere i at sko en hest, end blot at sømme skoen fast på hoven. Den læring du tilegner dig på skolen om hoven, benstilling, sener og ligamenter, er en enormt vigtig faktor for, at du kan udføre et godt stykke arbejde på hestene. Og særligt for den måde hestene bliver holdt og brugt idag.
-Det faktum at jeg kunne sko heste før jeg startede på skolen, er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan lære noget. Når det handler om heste, kan du altid lære mere! Også selvom du er færdiguddannet.
Det er primært også min baggrund for at deltage i smedekonkurrencen. Jeg gør det ikke for at vinde, men fordi det kan give mig mere erfaring og så er det en oplagt mulighed for at træne til min svendeprøve.”
For Mikkel er konkurrencen i Herning en oplagt mulighed for at træne til hans forestående svendeprøve
Som rytter skal du ikke være bange for at stille spørgsmål
Meget har ændret sig, siden Mikkel og hans morfar kørte rundt med morfarens fjordheste på gården ved Randers.
Det betyder i praksis at smedens arbejde, i højere grad end tidligere, består i at hjælpe rytterne til at tilegne sig mere viden om hoven, og ikke mindst rådgive rytteren omkring hvorvidt hesten har brug for støtte via specialbeslag.
Mikkel mener derfor også, at en stor del af hans rolle som beslagsmed, er at vejlede rytterne.
“Jeg tror det er vigtigt, at du som rytter er tryg ved at stille spørgsmål til din smed.
Rigtigt meget af den basisviden jeg selv har tilegnet mig om hestens hove, før jeg startede på uddannelsen, har jeg fået gennem vores egen smed. Jeg har altid spurgt om alt muligt, når han kom i stalden. På den måde har jeg tilegnet mig rigtigt meget viden. Jeg mener det er enormt vigtigt, at rytterne tør stille spørgsmål til deres smed, uden at skulle frygte at smeden opfatter det som et dumt spørgsmål.
Som smede kommer vi oftere i staldene end dyrlægen, og derfor kan vi være medvirkende til, at mindre problemstillinger ikke får lov at udvikle sig til skader eller sygdomsforløb.
Jeg ser det som en vigtig del af min funktion, at kunne besvare kundernes spørgsmål og give dem relevante råd omkring hovens sundhed, men det kræver, at jeg har den nødvendige faglige baggrund for at kunne udtale mig.”
Meget af den viden Mikkel har om heste idag, er viden han har tilegnet sig gennem sin morfar og de mange fagfolk han har mødt gennem arbejdet med heste. Mikkel mener derfor også at en vigtig del af arbejdet som smed er at vejlede kunderne.
Mikkels betragtning understøttes af Martin Strande, der gerne ser, at de kommende beslagsmede ser det som en vigtig del af deres arbejde at vejlede kunderne.
LINK TIL ARTIKEL MED MARTIN STRANDE
Mikkel uddyber yderligere:
”Vidensniveauet er helt grundlæggende forskellen mellem at være amatør og professionel. Og den forskel er klart noget, vi skal forholde os til i vores arbejde og være bevidste omkring. Når du har en faglige bagrund, bliver du også bevidst om, hvordan tingene hænger sammen, og netop derfor kan du måske være med til at fange nogle problemer før de udvikler sig til skader.
Det betyder ikke, at rytterne ikke selv har et ansvar for at sætte sig ind i tingene og tilegne sig mere viden om deres heste. Jeg tror at der er mange ryttere, der ikke ville tage skade af at lære lidt mere om hesten generelt, men som rytter kan du ikke vide alt.
Det samme gør sig gældende for os som lærlinge. Når vi går i lære som beslagsmed, har vi også kun en brøkdel, af den viden det kræver at kunne bestå en svendeprøve. Men gennem uddannelsesforløbet bliver der langsomt bygget mere på. Både via skolen, men også ved hjælp af den mester man er i lære hos.”
Selvom Mikkel er konkurrencemenneske til fingerspidserne, så er hans primære motivation for at deltage i smedekonkurrencen ikke at vinde, men at tilegne sig erfaring i at arbejde under pres, således at han får bedre forudsætninger for at klare sig godt ved hans svendeprøve.
Uddannelsen til beslagsmed tager 4 ½ år og består af tre forskellige forløb. Grundforløbet hvor der fokuseres på metalarbejdet, og derefter en læretid kombineret med skoleophold.
Modsat rigtigt mange andre erhvervsuddannelser så er der ikke mulighed for skolepraktik hvis du vil uddanne dig til beslagsmed. Det betyder at hvis du ønsker at fortsætte på uddannelsen efter dit grundforløb, så er det nødvendigt at du har en læreplads hos en registreret beslagsmed. Der er 58 godkendte praktikpladser for beslagsmede i hele Danmark, og langt fra alle disse smede har mulighed for konstant at have tilknyttet en lærling. Det betyder i praksis, at der skal kæmpes for sagen, hvis man skal sikre sig en god praktikplads.
Vigtigheden af mesterlæren
Mikkel er i lære hos RayPawers beslagservice, der drives af Jack Ray Nielsen og Jeff Paw Nielsen. Begge smede er aktive springryttere på højt niveau, og Jack er i tillæg beslagsmedelærer for berideruddannelsen. Her varetager han undervisningen på grundforløbet.
“Oprindeligt havde jeg satset på en praktikplads hos en anden smed, men det endte med at falde til jorden. Jeg kontaktede derfor Jack og spurgte om ikke jeg kunne få lov at køre med ham.”
Igennem nogle måneder kørte Mikkel med Jack et par gange om ugen, og det udmundede til sidst i, at Jack tilbød Mikkel en elevplads.
”Egentlig var jeg ikke på jagt efter en lærling, men gennem den tid Mikkel kørte med mig, sneg han sig ind på mig. Mikkel er er enormt engageret, ambitiøs, målrettet og dygtig. Og på mange områder minder han mig om mig selv, da jeg var under uddannelse.
Men det helt afgørende for mig i beslutningen om at tilbyde ham en læreplads var egentlig at han viste et godt håndelag for faget og er høflig og ordentlig over for kunderne.
Det vigtigste for vores fag er vores kunder. Det er dem vi lever af, og derfor er det også så vigtigt at du får en lærling du er tryg ved at sende ud på egen hånd.
Selvfølgelig er det også en fordel hvis man har god kemi og noget at snakke om når man kører rundt mellem kundebesøgene, men hvis du som virksomhed skal ansætte en ny medarbejder, er det nødvendigt at du kan se at vedkommende bidrager positivt til din virksomhed, både lige nu og her, men også på den lange bane. Og jeg kunne se at Mikkel ville passe godt ind i vores virksomhed.”
-Der er stor forskel på, at kunne sko en hest du kender og selv har arbejdet med, og så at kunne beskære og sko en hest du aldrig har set før.
Ikke to smede skoer ens
Den første lange tid kørte Mikkel altid med enten Jack eller Jeff. Hans opgaver var begrænset til at hive sko af og udføre simpel beskæring.
Men med tiden følger også mere erfaring, og idag kører Mikkel en stor del af tiden alene rundt til kunderne. Det er dog langt fra ensbetydende med, at han er helt på egen hånd.
“Overordnet er det stadig Jack der sidder med overblikket, forstået på den måde, at det er Jack der planlægger ruten. Han kender kunderne og hestene, og det er ham der tager beslutningen om, hvilke opgaver jeg kan klare på egen hånd. Det faktum at der er en uddannet smed, der vil tage ansvar for dig og dit arbejde kan man godt sammenligne lidt med et kvalitetsstempel. I sidste ende er det mesteren der har det overordnede ansvar for mit arbejde, uanset om han selv er med eller ej. Det er også derfor det er så vigtigt at man som lærling viser, at man tager opgaven og faget alvorligt. Er du oplært af en dygtig smed, har kunderne også en forventning om, at du leverer et godt stykke arbejde og formår at træffe de rigtige valg når det handler om hestene.
For mig at se handler smedefaget helt overordnet om at finde den bedste løsning for hver enkelt hest. Med udgangspunkt i de ting jeg ser, den teoriske viden jeg har tilegnet mig og min praktiske erfaring.
Alt hvad vi laver med hestene er i en eller anden grad et kompromis. Hvis vi gør det 100 % for hesten, gør vi det kun 30 % for rytteren. Så det handler om at finde det kompromis der tjener begge parter bedst, og at blive i stand til at finde det bedste kompromis for hver enkelt hest, kræver et fagligt grundlag. Foruden vores faglige kompetencer mener jeg også, at det er enormt vigtigt, at vi som smede husker, at vi yder en service og ikke forsøger, at gøre det mere kompliceret end det behøver at være,” siger Mikkel og afslutter:
-En god smed overholder sine aftaler, behandler hestene og kunderne ordentligt, og leverer et godt stykke arbejde hver gang.
Idag står der 9 heste på familiens gård ved Randers. De fleste af hestene har aldrig set en sadel, men har istedet udemærket sig i køresporten. Mikkel er en af danmarks bedste kuske og ses her sammen med Engbo’s Purto Rico, som han i sommers vandt bronze med under DM for seniorer.