Danish Open Farrier Championship får ny arrangør i 2019 

Hestens Værn er stolte over at meddele, at vi fremover skal arrangere Dansk Mesterskab for Registrerede Beslagsmede - første gang d. 7. - 9. marts 2019 i Messecenter Herning under navnet Danish Open Farrier Championship 2019   

Vi har i Hestens Værn altid arbejdet for, at hestens hove skal beskæres og skos af faguddannede beslagsmede og vi var med til at starte registreringsordningen for beslagsmede i 1996 for bl.a. at sikre at heste og hesteejere kunne garanteres arbejde af høj faglig standard. 

”Optimal Beskæring og evt. anlæggelse af beslag er helt afgørende for hestens velfærd og helt grundlæggende for, at hestens bevægeapparat fungerer optimalt, så hesten ikke nedslides i en for tidlig alder”, siger reg. beslagsmed og bestyrelsesmedlem i Hestens Værn Martin Strande

Vi glæder os til at videreføre mesterskaberne, som vi mener er med til at højne interessen for håndværket. Den store faglighed ved konkurrencerne kommer hestene til gode i dagligdagen og det giver bedre velfærd. Vi ønsker at videreføre de mange gode traditioner og samtidig videreudvikle mesterskaberne, så der også kommer større fokus på andre dele af beslagsmedens arbejde, som f.eks. beskæring og håndtering af hesten.  

Folkene bag arrangementet 

Det er Reg. Beslagsmedemester Mads Piepenbrink og Reg. Beslagsmedemester Martin Strande, som kommer til at arrangere mesterskaberne, sammen med en masse frivillige. Allerede på nuværende tidspunkt har der været stor tilslutning fra kollegaer og ikke mindst fra beslagsmedelærlinge, som allerede har givet tilsagn om, at hjælpe under mesterskaberne. Det er vi meget taknemmelige for, da mesterskaberne kun kan blive til noget, hvis frivillige hjælper.  

Sponsorer er velkomne! 

Uden sponsorer går det ikke og vi kan allerede nu løfte sløret for, at der til næste års mesterskaber er givet tilsagn om sponsorater fra en bred front ikke kun fra branchen selv, men også fra hestebranchen.  

Allerede nu vil der kunne udloves pengepræmier for mindst 80.000 kr. Hestens Værn håber, at dette vil trække dygtige Beslagsmede til - også fra udlandet. Hestens Værn er dybt taknemlige for alle de tilsagn som vi allerede har fået fra sponsorer og vi vil gøre vores yderste for, at vores sponsorer får den opmærksomhed som de fortjener. 

Målet er selvfølgelig at mesterskaberne skal hvile i sig selv, men et evt. overskud går til Hestens Værns arbejde med bl.a at sikre hovpleje og beskæring til heste i nød.  

Kort om Danish Open Farrier Championship  

Klasserne er opdelt i divisioner:  

Division 1 Open 

Åben for rutinerede beslagsmede.  

Division 2 Open  

Åben for beslagsmede der ikke har vundet Division 2 eller har været placeret i Division 1 i tidligere internationale konkurrencer.   

Division 3 Open  

Åben for Novice, lærlinge eller beslagsmede, der har været aktive i faget i mindre end 5 år. 

Der vil være følgende Championships: 

  • Danish Open Champion Herning 1 2018.jpg
  • Danish Champion  
  • Novice Champion   
  • Danish Apprentice Champion 

Division 1 og 2 

Der er to indledende runder inden beslagsmedene når til semifinalen. Den første klasse 1 vil ikke være kvalificerende til semifinalen da det er en showklasse. Klasse 2 og 3 er kvalificerende klasser til semifinalen. De 40 bedste sammenlagt fra div.1 og 2 går videre til semifinalen, og de 20 bedste fra semifinalen går videre til finalen. Minimum tre Danske Beslagsmede fra Division 1 går videre fra klasserne til semifinale og finale.  

Division 3 

Her er der også tre indledende runder til finalen. klasse 1 vil ikke være gældende da den ligesom i div.1-2 er en showklasse. Klasse 2 og 3 er indledende til finalen, og de 20 bedste går videre til finalen. Minimum tre Danske Beslagsmede lærlinge fra Division 3 går videre fra klasserne til semifinale og finale.  

Nye tiltag 

Der vil som noget nyt i alle tre divisioner indgå beskæring og skoning af heste og/eller løse ben for at vise deltagernes evne indenfor det som faget også handler om - nemlig at beskære og sko heste.  

Mere fokus på hesten 

”Bedste ben” kåres i hver division og vinderne tildeles kontantpræmie. 

”Bedste horsemanship kåres fra 1. og 2. division og vinderen tildeles kontantpræmie.  

I Div. 1 og 2 vil der indgå levende heste, som vil blive beskåret og skoet. 

I Div. 3 vil der indgå løse hesteben, der vil blive beskåret og skoet, med concave jern. 

Dommerteamet 

Vores dommerteam er: Henrik Berger (DK), Vincent Lamaille (B) og Allan Riis (DK).

Dommerne er selv konkurrencesmede og har mange års erfaring fra internationale smede konkurrencer rundt omkring i verden. Under konkurrencen vil dommerne hver dag lave en lille demo af enten de sko som deltagerne skal lave eller de vil beskære og sko en hestehov.  

For mere detaljeret information om konkurrencen og klasserne:

Følg med på Facebook: Danish Open Farrier Championship og på www.hestens-vaern.dk 

 Tilmelding til Danish Open Farrier Championship kan ske på :

http://www.farrierportal.com fra 1. december 2018. 

 Information om, hvilke sko der kommer med i konkurrencen vil blive offentliggjort 1. december 2018. 

 For yderligere information kontakt:

 Beslagsmed og bestyrelsesmedlem Martin Strande tlf. 23 30 28 88  e-mail: martinstrande@beslagsmeden-aps.dk 

 Beslagsmed Mads Piepenbrink tlf. 51 51 93 11 eller E-mail piepenbrink@privat.dk 

 

© Hestens Værn 2018 · Concrete5 CMS · Webdesign Pageone