Støt Hestene

Køb et medlemskab til Hestens Værn,  det koster kun 300 kr. pr. år

Køb det her >

Vanrøgt og mishandling af heste og ponyer

"Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlige ulempe.
 Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer." (Dyreværnsloven, § 1 og §2)

 

Vi tager action på anmeldelser

Hestens Værn får mange anmeldelser -flest om vanrøgt. Vores landsdækkende netværk af hestekyndige lægfolk og hestepraktiserende dyrlæger yder en stor indsats for at afhjælpe og opklare disse sager. Nogle af sagerne er så alvorlige, at de meldes til politiet.


VANRØGT ER

  • uforsvarlig behandling
  • mangelfuld fodring og vanding
  • mangelfuld pasning herunder hovpleje
  • ikke at opfylde hestens naturlige behov
  • manglende dyrlægetilsyn ved sygdom
  • manglende læskur, hvis hesten i vinterperioden er ude mere end 12 timer i døgnet (OBS: særregler for islandsheste og shetlandsponyer)

Manglende viden
Ligegyldighed, sociale problemer mv. kan føre til vanrøgt af dyr. I de fleste tilfælde aftales en løsning på problemerne. For at sikre, at aftalen overholdes og løsningen fungerer, følger Hestens Værn op med kontrolbesøg. Når forholdene er i orden, afsluttes sagen. Det kan somme tider tage lang tid!

Anmeldelse af vanrøgt

Sådan gør du

  • send e-mail eller brev til Hestens Værn - klik her
  • oplys navn og adresse på hestens ejer
  • oplys navn og adresse, hvor hesten befinder sig
  • oplys dit eget navn, adresse og tlf.
  • beskriv i detaljer, hvad du har set
  • vedlæg gerne foto-/videodokumentation (se nedenfor)
  • oplys om du også har anmeldt sagen til andre dyreværnsforeninger, politi, hvornår dette er sket, og hvad disse evt. har foretaget sig i sagen


Hestens Værn gør følgende

  • vi tager os af sagen
  • vi beskytter din identitet (se nedenfor)
  • vores hestekyndige lægfolk/hestepraktiserende dyrlæge undersøger sagen på stedet
  • når sagen er afsluttet, får du en kort rapport


Hestens Værn beskytter anmelders identitet

Du kan trygt oplyse dit navn og adresse i forbindelse med en anmeldelse, fordi Hestens Værns sekretariat beskytter dit navn. Ingen, hverken lægfolk, dyrlæge eller anmeldte, får at vide, hvem anmelder er.

NB! Vi behandler ikke anonyme anmeldelser!

Fotodokumentation
Vedlæg gerne foto, der belyser den aktuelle situation. Det er vigtigt, at både hest og omgivelser kan identificeres på billedet.  Vedlæg evt. også næroptagelser. Det gør sagen meget stærkere.

NB! Fotos der er tilsendt os, kan blive anvendt i forbindelse med behandling af sagerne og oplysning om vores arbejde. Vi offentliggør ikke fotografens navn.

 

© Hestens Værn 2017 · Concrete5 CMS · Webdesign Pageone