Støt Hestene

Køb et medlemskab til Hestens Værn,  det koster kun 300 kr. pr. år

Køb det her >

JUNIOR-hjørnet

JUBIII ..... en sjov og lærerig gulerod

Børn og unge elsker at vise, hvad de har lært. Med Hestens Værns mærker kan de lære noget elementært om heste og ponyer - og blive belønnet!

Klik her for at downloade folder om HV-mærkerne

Mærkerne kan bruges på en rideskole, ridelejr, byggelegeplads, fritidsklub, hestepension mv. De kan også bruges som introduktion til hestefag i ungdomsskole, efterskole, landbrugsskole mv.

Hvad får deltagerne?
Et flot mærke (pin) med tilhørende diplom. Der er 3 forskellige pins og diplomer.

Hvad får arrangøren?
Chance for at lave sjove og lærerige aktiviteter med fokus på heste- og ponyvelfærd.

Hvem kan være dommer?
Brug stedets egne undervisere, erfarne ryttere eller andre hestekyndige.

Hestemærket

Du skal vide, hvad de forskellige dele på hesten hedder og vise, hvor de sidder. Du skal også kende hestens almindeligste farver og aftegn.

Selve prøven
Du får udleveret 12 labels med navne på hestens ydre, som skal sættes på hesten. Mindst 8 af dem skal anbringes korrekt. Du skal også fortælle, hvilken farve og hvilke aftegn hesten har.

Hjælpemateriale
Hestens ydre

Hvad hedder de forskellige dele på hesten, og hvor sidder de? Og hvilken farve og aftegn har hesten? Det kan du læse mere om i emnehæftet "Farver & Aftegn", som leveres GRATIS sammen med prøverne, se nedenfor.

Sadelmærket

Du skal kunne sadle op og sadle af. Du skal kende navnene på de forskellige dele af sadel- og hovedtøj. Du skal vise, hvordan det rengøres. Og du skal samle et hovedtøj.

Selve prøven
Du får 2 timer til at rengøre sadel- og hovedtøj på tilfredsstillende måde. Herefter skal du vise op- og afsadling på tilfredsstillende måde.

Striglemærket

Du skal vide, hvordan du strigler hesten og ordner dens hove. Og du skal kende navnene på de nødvendige strigleredskaber.

Selve prøven
Du får 2 timer til at gøre hesten i stand på tilfredsstillende måde.

Hjælpemateriale
Daglig pleje
Emnehæfte, anbefales som undervisningsmateriale. Leveres GRATIS sammen med mærkerne, se nedenfor.

Bestil mærker og diplomer

Mærker og tilhørende diplomer bestilles hos Hestens Værn. Der skal bestilles mindst 10 stk. af et mærke. Pris: 100 kr /10 mærker.

Til HESTEMÆRKET får du samtidig 1 GRATIS eksemplar af hæftet "Farver & Aftegn" og GRATIS labels. Og til STRIGLEMÆRKET hører 1 GRATIS eksemplar af hæftet "Daglig Pleje". Bestil her

Til opslagstavlen

Klik herunder for at downloade flotte plakater til:
Hestemærket (A3 plakat 997 Kb)
Sadelmærket (A3 plakat 992 Kb)
Striglemærket (A3 plakat 994 Kb)

Test din viden

Download en stribe fede quizzer om heste og ponyer
Heste-Quizzer 1
Heste-Quizzer 2
Heste-Quizzer 3

 

 

© Hestens Værn 2017 · Concrete5 CMS · Webdesign Pageone