Støt Hestene

Køb et medlemskab til Hestens Værn,  det koster kun 300 kr. pr. år

Køb det her >

Hestevelfærdsprisen 2017 uddeles i år blandt deltagere i Dressurens Venners Cup

29. jun., 2017 kl 23:59

HVPR.PNG

Hestevelfærd er vigtigt at få tænkt ind på klubplan og derfor uddeles Hestevelfærdsprisen i år til en rytter eller klub, som har gjort noget særligt for at forbedre hestes velfærd.

Hestevelfærdsprisen blev stiftet i 2016 af foreningerne Hestens Værn og Dressurens Venner i samarbejde med firmaet Stelton. Formålet er at udbrede kendskab til hestevelfærd og få fokus herpå.

Prisen blev første gang uddelt ved DM på Broholm og prisen blev vundet af den regerende danmarksmester Cathrine Dufour, som umiddelbar herefter valgte at give pengepræmien på 10.000,- videre til Hestens Værn. Derudover var der flotte gaver fra Stelton.

Ideen er at prisen i fremtiden skal kunne uddeles blandt alle, der gør et stykke arbejde for at forbedre hestevelfærden i Danmark, enten på enkeltdyrsniveau eller mere generelt.

 

Hvem kan modtage prisen i 2017?

Deltagende ryttere og klubber i Dressurens Venners Cup 2017, dvs. alle der har deltaget i 2017, enten rytter og/eller klub (ikke kun finale-hold!)

Hvad kigger dommerne på?

Som rytter eller klub skal du have gjort noget særligt for at forbedre hestes velfærd. Fx:

  • Lavet tiltag i forbindelse med/i relation til hestevelfærd, fx forbedringer i stald/fold
  • Forbedringer i træning/har man forsøgt at udbrede kendskab til gode, gængse træningsmetoder
  • Nye ideer og initiativer, alternative projekter som forbedrer eller kan forbedre hestevelfærd

Det skal du/I gøre for at komme i betragtning:

Lav en kort beskrivelse af dit eller din klubs projekt – hestevelfærd er nøgleordet!. Her kan både være tale om allerede færdiggjorte projekter eller nye ikke-igangsatte projekter. Projekt og motivering inkl. billeder sendes til post@hestens-vaern.dk med kopi til hanschr@pc.dk

Deadline for indsendelse af projekter er den 15. august 2017.

Prisen uddeles til finalen i Dressurens Venners Cup i Herning den 8.-10. September 2017

Bedømmelsesudvalg: Lene, Stelton; Ghita Zangger Madsen, Hestens Værn og Hans Christian Matthiessen, Dressurens Venner 

Logo Dressurens Venner.JPGLogo Stelton.PNGLogo Hestens Værn.JPG

Tags:
© Hestens Værn 2017 · Concrete5 CMS · Webdesign Pageone